Her er holdet: De skal løfte Hjørring Revyens 50 års jubilæum

Henrik Baloo Andersen præsenterer holdet, som skal være med i Hjørring Revyen 2023. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Henrik Baloo Andersen præsenterer holdet, som skal være med i Hjørring Revyen 2023. Foto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:Årets udgave af Hjørring Revyen var ubetinget en succes.

Med omkring 17.000 solgte billetter var den nemlig udsolgt, og publikum kom fra hele landet for at opleve Preben Kristensen, Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre, Tomas Ambt Kofod og Rikke Buch Bendtsen på slap line.

Og til sommer er der så gensyn til en del af det hold, når Hjørring Revyen kan fejre sit 50 års jubilæum.

Onsdag blev sløret nemlig løftet for, at holdet til sommer kommer til at bestå af Preben Kristensen, Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre, Christiane Gjellerup Koch og Donald Andersen.

Holdet til sommer kommer til at bestå af Christiane Gjellerup Koch, Donald Andersen, Preben Kristensen, Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre. Yderst kapelmester og revydirektør Henrik Baloo Andersen. <i>pr-foto</i>

Holdet til sommer kommer til at bestå af Christiane Gjellerup Koch, Donald Andersen, Preben Kristensen, Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre. Yderst kapelmester og revydirektør Henrik Baloo Andersen. pr-foto

- Det er et sindssygt stærkt hold, der skal fejre Hjørring Revyens 50 års jubilæum til sommer, og jeg glæder mig helt vildt til at arbejde med dem. Det er et hold, der indeholder alt det, der skal til for at lave en revy i særklasse, og så er det et hold med store kreative evner, gennemført musikalske og særdeles dygtige skuespillere, siger Henrik Baloo Andersen - direktør og kapelmester i revyen.

Der bliver flere pladser

Han kunne onsdag middag byde en større flok velkommen i Musiksalen på Vendsyssel Teater.

50 års jubilæum er også en slags alder, og det skal fejres. Onsdag med champagne til de fremmødte, som skulle høre om næste års revyhold. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

50 års jubilæum er også en slags alder, og det skal fejres. Onsdag med champagne til de fremmødte, som skulle høre om næste års revyhold. Foto: Kim Dahl Hansen

Og det var med både champagne og lagkage, for som revydirektøren lagde ud:

- 50 år skal da fejres, så vi begynder med et lille glas. For vi har i den grad i sinde, at fejre 50 år med revy i Hjørring til sommer.

Og med dette års billetsalg in mente, kunne Henrik Baloo Andersen løfte sløret for i hvert fald en enkelt ændring.

Salen bliver stillet anderledes op, så der bliver flere pladser. Helt konkret 450 i stedet for de vanlige 411.

- Vi har en tiltro til, at folk trænger til at komme ud og more sig, og vi har også mulighed for, at lave op til fire ekstra forestillinger, oplyser Henrik Baloo Andersen.

Således kan op mod 20.000 komme til at opleve næste års jubilæumsrevy, hvis salget af billetter går lige så godt som i år.

Hjørring Revyen 2023 instrueres af Birgitte Næss-Schmidt, Kirsten Brink står for scenografien mens Peter Friis er koreograf.

Spilleperioden er sat til 10. juni til 29. juli

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.