Den skæve kulturstøtte

Dette holder Mads Duedahl vågen om natten: - Vi betaler for københavnernes kultur

Danmarks politikere er tilsyneladende så bange for deres egen befolkning, at de ikke tør ændre ved en horribel forskelsbehandling, der betyder, at borgerne i Aalborg selv må betale mange millioner for det, borgerne andre steder får betalt af staten, mener Mads Duedahl

I syv år har Mads Duedahl kæmpet for en mere lige fordeling af millionerne til landets museer og symfoniorkestre, men Aalborg Kommune betaler fortsat selv mange millioner for det, som borgerne i Aarhus og København får betalt af staten. Foto: Bente Poder

I syv år har Mads Duedahl kæmpet for en mere lige fordeling af millionerne til landets museer og symfoniorkestre, men Aalborg Kommune betaler fortsat selv mange millioner for det, som borgerne i Aarhus og København får betalt af staten. Foto: Bente Poder

Der skal ikke mange stikord til, før man mærker frustrationen boble under huden på Mads Duedahl. Skævheden i statens tilskud til kultur forskellige steder i landet er et tema, der har holdt ham vågen mange nætter gennem årene, siden han i 2014 overtog stillingen som kulturrådmand.

- Jeg havde regnet med, at jeg kunne rykke bare lidt, men efter syv år er det ved at være enerverende. Jeg er på ingen måde kommet så langt, som jeg havde håbet, siger kulturrådmanden, hvis tid på posten snart løber ud – han stiller næste gang op til regionsrådsvalget, og han havde håbet, at han havde kunnet lykkes med kampen, så det kunne blive en del af hans eftermæle.

- I undersøgelser af, hvad der får folk til at bosætte sig eller blive i Aalborg, ligger kulturen øverst på folks lister. På den måde er kultur essentiel for, at vi kan konkurrere på lige vilkår med resten af landet. Har vi ikke de samme tilskudsmuligheder, vil vi altid halte bagefter, og så kan man tænke nok så meget i udflytning af arbejdspladser og uddannelser, siger Mads Duedahl. Foto: Bente Poder

- I undersøgelser af, hvad der får folk til at bosætte sig eller blive i Aalborg, ligger kulturen øverst på folks lister. På den måde er kultur essentiel for, at vi kan konkurrere på lige vilkår med resten af landet. Har vi ikke de samme tilskudsmuligheder, vil vi altid halte bagefter, og så kan man tænke nok så meget i udflytning af arbejdspladser og uddannelser, siger Mads Duedahl. Foto: Bente Poder

Den udfordring, der mødte ham, var et kulturbudget, hvor næsten alle midler var bundet op fra start i kulturinstitutioner, og meget lidt råderum til at udvikle nyt. For at skabe albuerum lagde han provokerende fra start med et forslag om at slå Aalborg Symfoniorkester sammen med symfoniorkestret i Aarhus.

LÆS MERE OM DEN SKÆVE FORDELING HER

Ved en sammenlægning ville Aalborg ikke længere skulle lægge 30 mio. kr. årligt til side til Aalborg Symfoniorkester, og Mads Duedahl håbede i det stille på, at manøvren måske endda kunne få staten til at gøre det samme for Aalborg som i København. Her har borgerne adgang til tre symfoniorkestre, uden at Københavns Kommune skal trække mere end en 1,5 mio. kr. op af lommen til Copenhagen Phil, det vil sige, at symfoniorkestret koster dem fem procent af det, som Aalborg Kommunes betaler til det samme.

I sidste ende måtte han dog lade symfoniorkestret bestå. Da Musikkens Hus åbnede kort efter hans tiltræden, gav det ekstra mening med eget symfoniorkester. Og i dag reserverer Aalborg Kommune fortsat over 30 mio. kr. til symfoniorkestret i budgettet årligt ud af et kulturbudget på 127 mio. kr. (2019 tal).

Kort fortalt finansierer Aalborg Kommune fortsat selv størstedelen af den kultur, som borgerne i København får betalt af staten.

- Det er jo dybt frustrerende, siger rådmanden, der gennem årene har været igennem flere sparerunder på kulturområdet. I fem år i træk har han i spidsen for kulturforvaltningen tyet til brede rammebesparelser, indtil lokale kulturledere i 2016 sagde stop. Nu magtede de ikke mere – enten måtte kommunen stoppe besparelserne, eller også måtte de lukke et museum eller spillested helt ned, lød beskeden.

Byrådet har de seneste år heldigvis været indstillet på at investere yderligere i kultur, men rådmanden frygter, at netop nedlukninger af steder bliver konsekvensen på længere sigt, hvis ikke Aalborg får større andel i de statsmidler, der er sat af til kultur.

- Det hænger ikke sammen, at institutionerne i Aalborg skal løbe så meget stærkere end deres fæller i København og Aarhus for at skaffe fondsmidler og private investeringer, når man andre steder bare får penge af staten og kan gøre det, man synes er sjovt. Argumentet alle steder fra er ”historiske årsager”, men det er jo ikke et argument, kun en forklaring. Jeg synes, at politikerne på Christiansborg skylder os nogle bedre argumenter for, hvorfor skævvridningen fortsætter. Men nu har jeg arbejdet sammen med fire forskellige kulturministre, og ingen af dem har haft held med – eller vilje til – at tage livtag med det, siger Mads Duedahl, der har svært ved at forstå, at Danmarks politikere kan se væk fra skævheden i en tid, hvor det politiske buzzword er ”Danmark i balance”.

Et Danmark i ubalance

Det er på ingen måde en ny historie, at fordelingen af penge til kulturlivet i Danmark er skæv – eller horribelt skæv, som Mads Duedahl kalder det.

Den historiske baggrund er, at staten under kommunalreformen i 2007 overtog udgifterne fra amterne til blandt andet landsdelsorkestre, landsdelsscenerne og statsanerkendte museer samt tilskudsansvar for blandt andet musikskoler, egnsteatre og lokalt funderede kulturinstitutioner. Størrelsesordenen på tilskud har dog ikke fulgt den udvikling af museerne, der er sket siden 2007.

Se blot på Kunsten – Museum of Modern Art i Aalborg, der siden 2007 har gennemgået en stor udvikling og i dag orienterer sig internationalt, men som i 2019 modtog 2,5 mio. kr. i driftsstøtte fra staten – blot 700.000 kr. mere, end de gjorde i 2007. Skagens Kunstmuseer modtog i 2019 lidt over 1,7 mio. Til sammenligning modtog Arken og Louisiana i 2019 hver især omkring 31 mio. kr., og de beløbsstørrelser går årligt igen.

Grafik:

Grafik:

Men fordelingsnøglen er tilsyneladende umulig at ændre ved på Christiansborg, hvor beskeden lyder, at man ikke vil forringe noget andre steder, så de steder, der i dag får meget lidt, kan få mere.

- Man skulle tro, at det er en kulturministers lod at stå fast i situationer, hvor der både er vindere og tabere. Vil du ændre noget, kræver det mod til at tage noget skrald på vejen, men det mod er der ikke, siger Mads Duedahl, der frygter, at nogle politikere ikke forstår, at der er mere på spil i problematikken end ”blot”, at nordjyderne har dårligere adgang til kulturoplevelser.

- Det giver absolut ingen mening at tale om et Danmark i balance og så ikke tænke kulturen med ind. Kultur er en dynamo i udviklingen af turisme og i tiltrækning af virksomheder og investeringer til regionen, siger Mads Duedahl og henviser til de undersøgelser, der de seneste år har vist, at kultur er en vigtig faktor i forhold til både bosætning og tiltrækning af virksomheder.

- Det er ikke nok, at du laver nogle nærpolitistationer og rykker nogle styrelser ud til provinsen. Du bliver nødt til at tænke i hele tilværelser og meningsfulde liv, der skal være en grund til at flytte hertil, siger rådmanden, der udover besparelser og nedlukninger af biblioteker og kulturtilbud siden 2014 hvert år siger nej til nye idéer fra kulturinstitutioner og iværksættere.

- Med flere midler kunne vi have haft udstillinger og oplevelser på et endnu højere niveau samt flere gæster og indtægter, hvilket betyder, at vores institutioner kunne være blevet endnu mere selvbærende, siger Mads Duedahl, der pointerer, at han ikke er imod, at man prioriterer København ekstra - Danmark skal have en hovedstad.

- Men selv når man gør det, er fordelingen bare så himmelråbende skæv. I sammenlignelige institutioner bør man have den samme medfinansieringsgrad for kommuner. Det kan ikke passe, at det er borgerne i resten af Danmark, der betaler for kulturlivet i København, siger han.

Grafik:
Ifølge Mads Duedahl bør der i fremtiden være krav om medfinansiering fra regional- eller kommunal side hver gang, en kommune ønsker noget, fx et symfoniorkester. Foto: Bente Poder

Ifølge Mads Duedahl bør der i fremtiden være krav om medfinansiering fra regional- eller kommunal side hver gang, en kommune ønsker noget, fx et symfoniorkester. Foto: Bente Poder

Bange for vrede københavnere

Og hvorfor er der så ikke sket noget på 14 år siden kommunalreformen, lyder millionspørgsmålet. For Mads Duedahl at se er der to hovedårsager.

Først og fremmest handler det om et manglende pres fra politikere – udover Dansk Folkeparti, der gennem årene har fået sat Skoleskibet Danmark, Fregatten Jylland og Strandingsmuseet på finansloven.

- Det er, som da man udflyttede arbejdspladser. Det var ikke uden sværdslag i Folketinget, men det er jo sådanne valg, man må træffe, hvis man vil have et Danmark i balance – det koster noget at reparere på den centralisering, man har lavet i mange år, siger Mads Duedahl, der gang på gang ser tiltag til at ændre i fordelingsnøglen strande ved klager fra København.

- Hver gang skal vi høre om ”københavnerbashing”, men jeg vil da mene, at det er jyderne, der er blevet bashet i mange år, siger rådmanden, der ville ønske, at landspolitikere havde mod til at stå på mål for vreden.

- Men det er altid nemmere at bevare status quo.

Derudover spiller det ifølge Mads Duedahl ind, at en stor del af folketingspolitikerne bor i København.

- De fleste politikere og alle departementscheferne bor i København og færdes der. På den måde bliver det deres museer, du kommer til at skære på, og ingen vil heller fjerne penge fra den kommune, de er valgt i, siger han.

Det er afgørende, at vi får et analyseinstitut på kulturområdet. Det har idrætsområdet, og der bruger man evidens og viden derfra hver gang, man skal investere, siger Mads Duedahl. Foto: Bente Poder

Det er afgørende, at vi får et analyseinstitut på kulturområdet. Det har idrætsområdet, og der bruger man evidens og viden derfra hver gang, man skal investere, siger Mads Duedahl. Foto: Bente Poder

Ingen har kæmpet hårdere for Aalborg

Spørger man rundt, har kulturmiljøet i Aalborg svært ved at forstå, hvorfor intet er ændret i de seneste syv år.

Har du kæmpet hårdt nok for at gøre det til en sag på Christiansborg og i Venstre?

- Det er i sidste ende ikke mig, der skal vurdere min indsats. Men jeg tror ikke, at der er nogen, der har skrevet flere indlæg, taget sagen op i landsdækkende medier og holdt flere møder med ministre end jeg, og af og til har vi rykket lidt - med stor opbakning fra kulturinstitutionerne i Aalborg. Men det er jo ren symptombehandling, og den grundlæggende ændring sander hver gang til på Christiansborg, siger Mads Duedahl, der i mange år kørte tæt parløb med sin partifælle Jane Jegind, tidligere kulturrådmand i Odense, Danmarks tredje største by, der modtager endnu mindre statslig støtte til kultur end Aalborg.

Hvordan har du oplevet opbakningen fra folketingspolitikere valgt i Nordjylland?

- Jeg har jo prøvet at råbe op og gøre min indflydelse gældende hos alle de politikere på Christiansborg, der bare har interesseret sig lidt for kultur, og jeg har set nogle små sporadiske tiltag, men jeg har ikke set meget handling. Men i bund og grund ligger ansvaret hos kulturministeren.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.