Historiske film om Thylejren fjernet på YouTube på grund af nøgenhed: - Man fordrejer historien

Michael Perlmutters YouTube-kanal med hundredvis af timers historiske film og vigtig kulturarv om Thylejren blev nyligt lukket ned på grund af blandt andet nøgne børn, der leger i solen. Nu er den genåbnet, men fjerner han ikke straks alle klip med nøgenhed, slettes den helt

- Det er jo to nøgne piger, der står og taler helt afslappet sammen, og deres nøgne småbørn der leger i solen. Det kalder YouTube for porno!? Man er jo nødt til at se filmene ud fra den tid, de var optaget i. Det er jo en mærkelig tilgang til historisk materiale - man ender med at fordreje historien, siger Michael Perlmutter, der har indsamlet materiale om Thylejren, siden han flyttede dertil i 1975. Foto: Bo Lehm

THY: De første tre måneder, Michael Perlmutter boede i Thylejren, var de lykkeligste sammenhængende måneder i hans liv. Han forelskede sig hovedkulds i idealerne og åbenheden hos de mennesker, der kom der, og han investerede sig selv i sammenholdet og var en af de første til at bygge et hus.

Gennem de ni år, han kaldte lejren sit hjem, skildrede han livet på godt og ondt. Først den lysende visionære udgave af minisamfundet, der foregreb meget af den udvikling, vi ser i dag med alternativ energi fra sol og vind, økologisk fødevareproduktion og tiny houses. Siden hen også den mørke side, der følger med eksperimenterende samfund som dette - af og til er der en grund til, at nogle melder sig ud af samfundet.

Rollen som dokumentarist er en, han har taget seriøst. På hans YouTube-kanal ligger der knap hundrede film om Thylejren - nogle film er set over en halv million gange, en af dem fem millioner. Det er ham, mange journalister går til, når de efterspørger materiale eller viden - han har nyligt bidraget til en kommende TV 2-dokumentar, og hans YouTube-kanal har næsten 12.000 følgere.

Men det er et spørgsmål om tid. Efter at have haft en stor del af filmene liggende på kanalen i 10 år, har YouTube gennemgået hans optagelser og fundet nogle af dem stødende, og sidst i maj lukkede YouTube hans kanal ned med begrundelsen, at han gentagne gange har haft "alvorlige overtrædelser af fællesskabsretningslinjer for nøgenhed og seksuelt indhold".

"YouTube er ikke stedet for nøgenhed, pornografi eller andet seksuelt provokerende indhold", står der i mailen fra dem.

- Langt hovedparten af materialet overtræder ikke noget som helst, men det er rigtig, at der er nøgenhed i en lille del af det. Sådan var tiden jo i 1970'erne, det ved de fleste danskere, og det er jo ikke en del af fortiden, man bare kan censurere ud af fortællingen, siger Michael Perlmutter, der har svært ved at forstå, at nogen finder indholdet krænkende.

- I filmen ”Drømmen der ikke vil dø” er der to nøgne piger, der står og taler helt afslappet sammen, mens deres nøgne småbørn leger i solen. Det kalder YouTube for porno? Hvad er næste skridt så - at slette al dokumentation af oprindelige folk rundt i verden, fordi de er nøgne? Det er en mærkelig tilgang til historisk materiale - man ender med at fordreje historien. Og om man bryder sig om at se på nøgne mennesker eller ej, så er oprettelsen af Thylejren og de ting, der skete i 1970'erne, en del af vores fælles kulturarv, siger Michael Perlmutter.

Michael Perlmutter har lavet filmen "Drømmen der ikke vil dø" om lejren, som han fremviste på efterskoler og højskoler i 1980'erne. Filmen er optaget mellem 1983 og 1988 på Super8 smalfilm med lyd. Det kostede dengang 175 kr. for tre minutters farvefilm, og der er brugt 35 film til at lave den samlede film, udgifter til sammen knap 40.000 kr. - mange penge i 1980'erne. Han har også skildret livet i Christiania.

Thylejren opstod, da folk blev boende efter den første sommerfestival, der startede det hele i 1970. Michael Perlmutter flyttede som 31-årig permanent ind i lejren, hvor han lavede tehus om sommeren. Først byggede han et tiny house på seks kvadratmeter af genbrugsmaterialer. Senere opførte han et større hus - også af genbrugsmaterialer. Hans film indeholder optagelser af stemningsbilleder fra det frie liv, dagligliv, opførelse af husene, reportage fra festivaler, koncerter og politiske diskussioner. Foto: Bo Lehm

Kanal genåbnet - for nu

Efter flere appeller blev Michael Perlmutters kanal for få dage siden genåbnet, men det er en stakket frist. Allerede to timer efter genåbningen fik han et strafklip for en video fra Thy Lejren Festival 2014, hvor man blandt stemningsoptagelser kan se optagelser af nøgne børn, der leger med vand. Efter tre strafklip kan kanalen lukkes.

YouTube har ikke ønsket at udtale sig. De oplyser dog til Nordjyske, at kanalen er blevet genåbnet efter et ekstra gennemsyn, men at YouTubes retningslinjer forbyder billeder af nøgne børn uanset kontekst - historisk eller ej.

Kan du ikke godt forstå, at YouTube ønsker at beskytte børn på en platform med over to milliarder brugere? Der er jo stor chance for, at billederne kan misbruges.

- Jo, det forstår jeg godt, men vi kan jo ikke leve vores liv ud fra frygt, og jeg bestræber mig også på at følge de nye regler til punkt og prikke med de nye film, jeg overfører, men jeg har ikke som YouTube en robot til at finde eventuelt kompromitterende materiale i mine tidligere film. Den film, de nu truer med at fjerne, er en optagelse af en festival med en skidedejlig stemning, hvor småbørn plasker rundt i vandbassiner i sommervarmen, og musikken fra scenen bliver båret til og fra med vinden. De voksne er ikke nøgne. Jeg har meget svært ved at se problemet, siger Michael Perlmutter, der heller ikke finder det ligetil at fjerne de klip, hvor YouTube påpeger overskridelser af retningslinjer.

- Nogle gange står der ikke specifikt, hvad det er, jeg har overtrådt, og så skal jeg sidde længe og lede. Jeg har svært ved at forstå, at kravet kommer nu, og at love og regler, der bliver ændret, pludselig også gælder bagudrettet, sådan er det jo ikke på andre politikområder i det danske samfund. Det har jo ligget der i årevis uden problemer. Min oplevelse er, at YouTube hele tiden ændrer reglerne for indhold, siger Michael Perlmutter, der lige nu er i gang med at undersøge, hvordan han kan downloade filmene, inden kanalen potentielt bliver lukket helt ned.

Han har gennem årene brugt YouTube ikke bare som en kanal men også et arkiv, og han har i dag kun en lille del af sit råmateriale tilbage.

Har det været dumt at bruge YouTube som eneste platform - uden øvrig backup?

- Ja, men jeg så det som et fornuftigt valg, da jeg begyndte at lægge filmene dér for omkring 10 år siden. Det var dyrt (for 10 år siden) at købe eksterne harddiske, der kunne rumme så tunge filer, og jeg havde en forventning om, at de ville kunne blive liggende på YouTube for altid. Det blev jo også et sted for rigtig mange seere, siger Michael Perlmutter, der blandt andet har mistet en del råmaterialet, fordi en ekstern harddisk er holdt op med at virke, og det koster 15.000 kr. at få hentet materialet ud.

I dag vil han gerne overdrage sit materiale til et museum.

- Filmene er jo ikke lavet for mig. De er lavet for eftertiden. Mister vi dem, mister vi et vidnesbyrd om en tid, som har været med til at præge Danmark, siger han.

Nationalmuseet: Vigtigt at filmene bevares

På Nationalmuseet er Jacob Riddersholm Wang, koordinator for digitale initiativer, ikke i tvivl om, at samlingen om Thylejren er en, der skal bevares.

- Thylejren er en vigtig del af dansk historie, og det er vigtigt at have dokumentation derfra, siger Jacob Riddersholm Wang, der ikke er overrasket over, at det er en enkelt person, der har stået bag samlingen.

- En meget stor del af de ting, Nationalmuseet og de danske museer - vores alle sammens fælles hukommelse - ligger inde med, stammer fra private samlere. Det er meget vigtigt, at folk henvender sig, når de begynder at tænke på, hvad der skal ske med materialet, når de en dag ikke er her længere, siger han og peger på de lokalhistoriske museer og -arkiver, Det Kongelige Biblioteks mediesamling og Det Danske Filminstitut som oplagte mulige aftagere til filmene.

- Der kan desværre godt gå lidt sorteper i den i forhold til, hvem der skal aftage tingene - det er et stort arbejde at overtage en samling, siger Jacob Riddersholm Wang, der opfordrer Michael Perlmutter til at række ud til museer allerede nu.

Han hæfter sig desuden ved, at det netop er film, Michael Perlmutter ligger inde med.

- For mange yngre kan historie virke som noget tørt, der ikke har noget med dem at gøre, men lige så snart det drejer sig om filmoptagelser, bliver der masser af spændende formidlingsmuligheder, fordi videoer bare er mere tilgængelige.