Hør aldrig udgivet John Lennon nummer - optaget i Thy

På lørdag kan du høre John Lennon nummeret "Radio peace" - et aldrig indspillet nummer, der blev fremført og optaget i Thy i 1970

På lørdag kan du i Folkets Radio i Aalborg høre uddrag af et aldrig udgivet Lennon-nummer - en lillesøster til "Give Peace A Chance". Privatfoto

På lørdag kan du i Folkets Radio i Aalborg høre uddrag af et aldrig udgivet Lennon-nummer - en lillesøster til "Give Peace A Chance". Privatfoto

Skruer du op for den nordjyske Folkets Radio på lørdag kl. 14, kan du høre et aldrig indspillet nummer af John Lennon optaget i Thy i 1970.

- Det var en helt særlig og rørende oplevelse at høre det, og det er noget, vi formodentlig vil fortælle vores børnebørn om. Det er en stor ære, at vi har fået lov at spille en lille bid i vores udsendelse, siger Sofie Zehngraff - en af værterne bag podcasten "Krigen er ovre - Hvis du ønsker det", som du i disse dage kan høre på Folkets Radio - den ikke-kommercielle radio til Aalborg og omegn.

Del af fredskampagne

Nummeret blev til i forbindelse med John Lennon og Yoko Onos spektakulære freds-kampagne "War is over", som de lancerede i 1969.

Kampagnen indebar bed-ins (modtagelser af pressen i sengen), plakater og store reklametavler i 12 af verdens storbyer, blandt andet på Times Square i New York, hvor de proklamerede: "War is over! If you want it. Happy Christmas from John and Yoko".

I mange lande var budskabet oversat til modersmålet. Senere forvandlede de budskabet til julesangen "Happy Xmas (War Is Over)", der siden er blevet en klassiker verden over.

I december 1969 slog parret sig ned i Thy. Noget der ikke gik verdenspressen forbi, men det var skoledrengen Karsten Højen på 16 år, der til pressemødet 5. januar 1970 tændte for sin spolebåndoptager.

Han vidste ikke dengang, at han ville få et scoop, men på pressemødet fremførte John Lennon nummeret "Radio Peace" - et musikstykke, der aldrig siden er blevet indspillet.

Originalt skulle det have været jinglen til radiostationen Radio Peace i Amsterdam, der dog aldrig så dagens lys. Dermed gik nummeret i glemmebogen - altså indtil nu.

Søren Bruun Jensen er uddannet socialantropolog og har lavet radio til Folkets Radio siden 2013. Sofie Zehngraff læser dansk på universitetet og har tidligere lavet en podcastserie om forureningen på Eternitten, der også er blevet sendt på Folkets Radio. Foto: Mads Lindgaard

Søren Bruun Jensen er uddannet socialantropolog og har lavet radio til Folkets Radio siden 2013. Sofie Zehngraff læser dansk på universitetet og har tidligere lavet en podcastserie om forureningen på Eternitten, der også er blevet sendt på Folkets Radio. Foto: Mads Lindgaard

Gemt væk i en bankboks

Bag radioprogrammerne om John Lennon og Yoko Onos fredskampagne står værterne Sofie Zehngraff og Søren Bruun Jensen, der begge har dyrket Lennon og Yokos musik. Det var i forbindelse med deres research til en programserie om Lennon og Onos fredskampagne, at de stødte på optagelsen hos Karsten Højen fra Thy.

Da Tony Cox (som dannede par med Yoko Ono før John Lennon) solgte to andre Lennon-bånd i 2002 til 2,8 mio, kom Karsten Højen i tanke om båndet, der siden har været opbevaret i en bankboks. Rettighederne deler han med sine skolekammerater, der også deltog i det sagnomspundne pressemøde.

Da Sofie Zehngraff og Søren Bruun Jensen kontaktede ham i forbindelse med researchen, gik han med til, at de måtte optage dele af interviewet med Lennon og Ono og sangen, imens det blev afspillet fra en ghettoblaster, fortæller Sofie Zehngraff, der har hørt nummeret i sin helhed, men altså kun må gengive et brudstykke af sangen, da ophavsretten ikke tilhører dem. Gengives for meget af sangen, vil båndet miste sin værdi.

- Der har skullet noget til for at få Karsten Højen overbevist om, at vi ikke vil misbruge hans tillid. At det er lykkedes, forestiller jeg mig handler om, at vi er en non-kommerciel radiostation, som nummeret jo i virkeligheden var tiltænkt, fortæller Sofie Zehngraff.

Udover "Radio Peace" har de gemt en anden overraskelse i programmet - en atypisk udgave af en anden, men kendt sang.

Sammen med Søren Bruun Jensen har Sofie Zehngraff gjort en dyd ud af at fremhæve Yoko Ono. - Vi synes ofte, hun bliver forbigået i musikalske sammenhænge, men hun er lige så stor en del af musikken, som Lennon var - og er det, siger hun. Foto: Mads Lindgaard

Sammen med Søren Bruun Jensen har Sofie Zehngraff gjort en dyd ud af at fremhæve Yoko Ono. - Vi synes ofte, hun bliver forbigået i musikalske sammenhænge, men hun er lige så stor en del af musikken, som Lennon var - og er det, siger hun. Foto: Mads Lindgaard

Gentager budskabet

Lørdagens udsendelse er fjerde afsnit i radio- og podcastserien "Krigen er ovre - Hvis du ønsker det". Her dykker Søren Bruun Jensen og Sofie Zehngraff ned i Lennon og Onos fredsvision og drager en parallel til de folkelige bevægelser vi ser i dag.

- Vi blev begge så optaget af fredskampagnen, at vi blev enige om at forsøge at give vores bidrag til den ved at reproducere den. Dels ved at fortolke budskabet i fire radioprogrammer, dels ved at rejse en reklamekampagne, fortæller Sofie Zehngraff, der sammen med Søren Bruun Jensen desuden har gjort en dyd ud af at fremhæve Yoko Ono i udsendelserne.

- Vi synes ofte, at hun bliver forbigået i musikalske sammenhænge, men hun er lige så stor en del af musikken, som Lennon var det.

Som en del af reklamekampagnen for revitaliseringen af Lennon og Onos fredskampagne kan du lige nu finde disse plakater i bybilledet. Pengene rakte desværre ikke til reklamesøjlen på Kennedy Arkaden.

Som en del af reklamekampagnen for revitaliseringen af Lennon og Onos fredskampagne kan du lige nu finde disse plakater i bybilledet. Pengene rakte desværre ikke til reklamesøjlen på Kennedy Arkaden.

Af øvrige medvirkende i radioserien kan du blandt andet møde skuespiller og fredsaktivist Anne Marie Helger, den danske krigskorrespondent Nagieb Khaja, grundlægger af foreningen Fredsby Aalborg, Niels Erik Thomsen, forfatter Mads Nygaard og kulturkonsulent Karsten Højen.

Alle afsnittene om John Lennon og Yoko Ono kan høres på folketsradio.dk. Det nye program sendes lørdag kl. 14. Det bliver senere lagt ud som podcast.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Mads Lindgaard

Lennon & Ono i Thy

NORDJYSKE har gennem årene flere gange dykket ned i vinteren 1969, hvor John Lennon og Yoko Ono flyttede til Thy. Her kan du læse et udvalg af artiklerne:

Da Højen mødte Lennon

50 år siden i dag: Da Lennon og Ono kom til Thy

Med inspiration fra John Lennon: Thy-Mors HF & VUC lancerer ”HF-Imagine”

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.