Teateranmeldelse

Hvordan fødes fjendskab? Ny forestilling har et bud

Skuespiller Kathrine Høj Andersen må som så ofte før fremhæves for sit formidable nærvær på en scene

Maria Henriksen og Kathrine Høj Andersen i ”Fjende” på Aalborg Teaters lille scene. Foto: Torben Hansen

Maria Henriksen og Kathrine Høj Andersen i ”Fjende” på Aalborg Teaters lille scene. Foto: Torben Hansen

Teater: Camara Lundestad Joof: ”Fjende”.

Ligesom Jonas i den bibelske beretning er fire kvinder på apokalyptisk vis blevet indespærret i hvalens bug. Men hvor er Jonas? Han glimrer ved sit fravær. Er der nogen der savner ham?

Når man ser kvinderne rå-fucke det fartøj, de er havnet på, kunne man godt få den tanke, at der mangler noget i deres liv. En Jonas måske? Det var lige så spygatterne fik noget i den gale hals, at det hvide vendte ud af koøjerne, og at lejderne kastede enhver fortøjning. Det var rigtig morsomt også og et eksempel på en række af forløsende optrin, som på mere eller mindre absurdistisk vis brød på oprørsk kvindevis løs i en fortælling, som havde svært ved at finde fokus for sin rastløse energi.

Ind imellem opstår voldelige forviklinger. Her får Kathrine Høj Andersen kærligheden at føle af Ellaha Lack. Foto: Torben Hansen

Ind imellem opstår voldelige forviklinger. Her får Kathrine Høj Andersen kærligheden at føle af Ellaha Lack. Foto: Torben Hansen

Måske er de fire kvinder samlet op af et skib i Middelhavet, hver med sin nationalitet og hver med sin katastrofe bag sig. Scenografien var flot og lidt mystificerende konstrueret, hånd i hånd med frapperende lysvirkninger og separerede rum med visse opfindsomme og latterfremkaldende maritime detaljer. ”Fjende” hedder forestillingen, og der opstod voldelige forviklinger, dog mest af kønsrollemæssige grunde, ikke så meget af politiske eller etniske. Hvis jeg ellers forstod det rigtigt. Men man siger i programteksten, at man vil undersøge årsager til, at fjendskab opstår mellem mennesker... ”Der er jo ingen, der tænker, at de vil blive et dårligt menneske. Det er der jo ingen, der beslutter sig for”.

Nej, men denne præmis kræver vel, at de enkelte karakterer bliver udviklet i en grad, så man får mulighed for at indleve sig i deres livsverden. Alt fremstår så fragmenteret i forestillingen, at denne indlevelse kun glimtvis indfinder sig.

En af kvinderne taler norsk, et sprog jeg som mange andre danskere er rimeligt fortrolig med, men jeg fattede ikke en eneste af hendes replikker. Måske er det et bevidst virkemiddel for at provokere en dybere forståelse frem af vores fremmedhed for hinanden. I hvert fald lykkedes det for den suveræne skuespiller at mane en gribende fortælling frem, som jeg ikke fattede en lyd af rent sprogligt, men alligevel blev dybt grebet af.

Scenografien er flot og lidt mystificerende konstrueret, hånd i hånd med frapperende lysvirkninger. Foto: Torben Hansen

Scenografien er flot og lidt mystificerende konstrueret, hånd i hånd med frapperende lysvirkninger. Foto: Torben Hansen

Jeg nævner ikke hver skuespiller - og de var alle bemærkelsesværdige - men Kathrine Høj Andersen må som så ofte før fremhæves for sit formidable nærvær på en scene. Når det ind i mellem blev lovligt langhåret, hvad der foregik, trak hun fremdriften op som en prop af en flaske. Herligt!

”Fjende” forløser ikke sine temaer og vel heller ikke sit publikum, så man forlader teatret summende af begejstring. Alligevel har den en energi og en poetisk dimension, som måske allerbedst kommer frem i programteksten, som skal citeres her i lyset af den tsunami, som måske har udløst katastroferne:

”Hvad var det vandet ville? Det ville lære mig at give slip…Hvad var det vandet ville? Det ville fortælle mig, at der ikke ville komme nogen”.

Måske er vi slet ikke i samme båd længere, når vandene stiger. En skræmmende tanke.

Camara Lundestad Joof: ”Fjende”.

Iscenesættelse: Anastasia Holst Nørlund.

Scenograf: Filippa Berglund.

Dramaturg: Jens Christian Lauenstein Led.

Lysdesign: Mia Willett.

Lyddesign: Jonas Hvid Bremer.

Forestillingsleder: Erik Lund.

Scenemester: Bent Jakobsen.

Premiere lørdag på Aalborg Teaters Lille Scene.

Her spiller forestillingen frem til 24. oktober.

Den er produceret af Teater Stuk, som producerede ”Sexpol” i samarbejde med Aalborg Teater i 2018.