Jazzanmelder om bud på ny højmesse: Trods 58 års musiklytning er jeg godt underholdt hele vejen

Mads Houe har skrevet musik til en moderne højmesse. Lige dét er musikken nok lidt for kompleks til, men lytter man til musikken i sin egen ret, er den smuk og velkomponeret

Den nordjyske jazzkomponist Mads Houe udgiver uforudsigeligt album - tænkt som et alternativt bud på en moderne kristen højmesse. Men man kan også få meget ud af den, hvis man dropper messen som ramme, mener Nordjyskes anmelder.

Den nordjyske jazzkomponist Mads Houe udgiver uforudsigeligt album - tænkt som et alternativt bud på en moderne kristen højmesse. Men man kan også få meget ud af den, hvis man dropper messen som ramme, mener Nordjyskes anmelder.

Mads Houe vil med Moderne Messe med egne ord gerne give et nyt blik på folkekirkens traditionsrige højmesse, og han håber, at den “kan være med til at gøre Folkekirken mere attraktiv for nye og yngre kirkegængere”.

Som ateist og en, der udelukkende kommer i kirken til bryllup og begravelse og aldrig har været til en højmesse, kan jeg ikke bedømme, hvorvidt Moderne Messe er et godt bud på en anden slags højmesse.

Jeg kan, for enkelte passager i musikkens vedkommende, have min tvivl om, hvor vel de med deres rytmisk høje aktivitetsniveau og tonale kompleksitet vil gøre sig i de ofte meget levende kirkerum med lang efterklang. Sagt med andre ord: Det kan nok til tider blive lidt kaotisk.

Houe taler også om at synge mere sammen til højmessen, men man kan ikke just sige, at Moderne Messe er skrevet til fællessang.

Ligeledes kan jeg have svært ved at se, at denne musik, uanset hvor god den er (og det er den), skulle have speciel appel til yngre kirkegængere.

Grunden til alle disse forbehold er, at Mads Houe i pressematerialet til denne udgivelse skriver vældigt meget om sine og andres tanker om at forny højmessen, men meget lidt om musikken

Jeg vil ikke desto mindre vælge udelukkende at anmelde musikken i dens egen ret og undlade at forholde mig yderligere til den rolle og funktion i kirkehandlingen, den er tiltænkt.

Den meget aktive bassist, komponist og arrangør, Houe, har samlet et virkeligt stærkt, hovedsageligt nordjysk baseret, hold, hvor bund og rygrad udgøres af den stensikre og allestedsnærværende duo, bassisten Kenneth Dahl-Knudsen og trommeslageren Matias Fischer-Mogensen. Hertil den erfarne og alsidige guitarist Jens Christian Kwella, den unge, yderst talentfulde lettiske pianist Edgars Cirulis, en blæsersektion af træblæserne Jakob Mygind og Lars von Liljenskjold plus messingblæserne Erik Michaelsen og Jonas Lindh og endelig violinisten Kristine Kier Jørgensen.

Oven på dette orkester svæver de to sangere Diana Haugland Jensen og Gunnva Jóhannisardóttir, der er henholdsvis (i mangel af bedre ord) klassisk og rytmisk sanger.

Man kunne måske forestille sig, at det at bruge to sangere med så forskellig en sangform kunne skabe et stilistisk sammenstød, men de opleves, som Houe bruger dem her, blot som to forskellige instrumenter.

Og her må jeg skynde mig at sige, at de løser den udfordring, som Houes ikke altid lige umiddelbart sangbare melodisætning af det bibelske tekstunivers er, virkeligt imponerende.

Desuden har Houe selv indtalt to tekster, og det fungerer mindre godt. Han har på ingen måde et niveau som indtaler, der svarer til de øvrige medvirkendes høje musikalske ditto.

Det musikalske sprog er, hvad man med et meget bredt favnende ord kalder moderne jazz.

Moderne jazz begrebet skal i dag rumme de seneste 60 års jazzbeslægtet musik - med alt hvad der er foregået af musikalsk udvikling og sidespring undervejs.

Selv siger Houe, at hans musik er inspireret af nordisk jazz og moderne klassisk musik.

En eller anden form for jazz er det i hvert fald i den forstand, at størstedelen af pladserne i orkestret er besat med jazzmusikere, hvis evner som improvisatorer, der bliver gjort udstrakt brug af - især gør pianisten Edgar Cirulis sig bemærket med virkeligt overbevisende spil.

Det, der dog påkalder sig størst opmærksomhed, er House evner som arrangør og orkestrator.

Hvad angår melodisætning af teksten, har Houe taget nogle valg, der ikke altid falder helt naturligt ud. Teksten tvinges sommetider ind i en melodisk idé, der føles lidt stiv. I den forbindelse har jeg også undret mig over, at Houe vælger, at alle sange dubleres hele vejen af et instrument, som efterlader meget lidt fraseringsmæssig og udtryksmæssig frihed til sangeren.

Albumcover

Albumcover

Men andre steder er der smuk overensstemmelse mellem ord og melodi, og så er Houe en særdeles dygtig og kreativ arrangør og orkestrator, og musikken klinger virkelig godt og ikke mindst vældigt afvekslende.

Som den let rastløse og - med 58 års musiklytning i ørene - let blaserte lytter jeg er, er jeg godt underholdt hele vejen, fordi musikken sjældent er forudsigelig. Houe udnytter kreativt og intelligent de to vokalister, de fire blæsere, violinen, og den stærke 4-mands rytmegruppe godt, og vi kommer hele vejen fra smukke, sarte situationer med få instrumenter til yderst energiske og groovy passager, hvor alle er i sving.

Moderne messe kan findes på bl.a. Bandcamp og Spotify. Udgivelsesdato: 25. august

Medvirkende på albummet

Matias Fischer-Mogensen – trommer

Kenneth Dahl Knudsen – kontrabas

Jens Christian Kwella – guitar

Edgars Cirulis – klaver og harmonika

Lars Von Liljenskjold – barytonsaxofon/basklarinet

Jakob Mygind – alt- og sopransaxofon

Jonas Lindh – trombone

Erik Michaelsen – trompet og flygelhorn

Kristine Kier Jørgensen – violin

Diana Haugland Jensen – klassisk sanger

Gunnva Jóhannisardóttir – rytmisk sanger

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.