Jazzen lød fra cd-afspilleren, kaffen duftede, og en halv kage var tilbage, da Knuds hjerte stoppede

Af jazzmusiker Laila Amstrup på vegne af Jazzclub Satchmo

Knud er død!

Renæssancemennesket, pianisten, underviseren, ingeniøren, havemanden, kokken, forfatteren, amatørarkæologen, fotografen og sejleren Knud Lauridsen - Hannes mand gennem 58 år -  er død.

Familien, vennerne, kammeraterne, læserne og publikummet står tilbage med savnet og minderne. 

Den unge dreng, der trods en opvækst i et operamusikalsk miljø fandt sit ståsted i den traditionelle jazzmusik, begyndte sin løbebane i det københavnske orkester The Bowlers. Siden han som ingeniør kom til Aalborg, har han spillet i Trolle Behrens' Wolverines, han var i mange år Limeriver Jazzbands musikalske rygrad, og i New Orleans Four dyrkede han den enklere jazz. 

Utallige er de musikere, der har haft glæde af sammenspillet med Knuds klangfulde rytmiske pianospil. Og mange er de fans, som aldrig forgæves bad om afslutningsnummeret "One Bourbon, One Scotch, One Beer". 

Som musikalsk akkompagnatør var Knud loyal og kreativ, parat til at støtte og forføre til nye musikalske græsgange, og han havde øje for den enkelte. Lige så loyal og tillidsfuld var han over for sine venner, men blev han skuffet, og det skete, så trak han sig ind i sit sneglehus. Pianister og elefanter glemmer aldrig, sagde han. 

Knud Lauridsen på piano med New Orleans Four i 2007.  Arkivfoto: Jens Morten

Den store gæstfrihed, som han og hans hustru Hanne udviste, nød mange glæde af. Hver onsdag var øvedag i deres stue, og efter strabadserne var der kaffe, ostemadder og planlægning for Limeriver Jazzband.

Anekdoterne om Knud er mange og kalder smilet frem. Som da han spillede med Limeriver Jazzband på Thunø Jazzfestival, og trompetisten glad spillede videre i det nummer, resten af bandet netop havde afsluttet for at påbegynde et nyt. Jeg (Laila Amstrup, red.) vendte mig forbløffet imod Knud, der med et venligt nik kommunikerede, at nu tog vi to over, og heldigvis fulgte resten af bandet trop, han reddede holdet. 

I 2014 udgav Knud Lauridsen en bog om Aalborg Slotskro. Her billede fra receptionen. Arkivfoto: Michael Koch

Knud var ulykkelig, da sygdom satte en stopper for han musikudøvelse. Han var ikke til at overtale til kun at bruge venstre hånd og lade en solist overtage melodistemmen. Jeg sagde selv til ham "Knud, du kan jo stadig spille med venstre hånd og lade mig synge højre del", men det ville han ikke, og da hans sangevne også blegnede, tog det hårdt på ham.

Heldigvis genvandt han fornøjelsen ved at høre musik, og han glædede sig over andres turnéer. Det viste sig fx, da Knuds ven, Niels Rasmussen, skulle til Alingsås Jazzfestival, og Knud havde samlet alle sine svenske penge og bad Niels give øl til alle sine svenske jazzkammerater, der drak Knuds skål.

Jazzen lød fra cd-afspilleren, kaffen duftede fra koppen, og en halv kage var tilbage, da Knuds hjerte stoppede. 

Lad os mindes Knud Lauridsen som det varme musikalske menneske, han var, og takke for hans tid blandt os.

Lokalhistorie

Vildskab og beruselse: Da jazz’en indtog Aalborg

---