Kendt entreprenør: Vi bygger for ringe i dag - og ingen tager ansvar

Når selv ikke arkitekter ønsker at stå på mål for nybyggeri, der dumper hos de lokale eller arkitekturanmelderne, er der noget, der ikke fungerer. En entreprenør og to arkitekter peger her på, hvorfor det ofte går så galt

I debatten "Er der en arkitekt tilstede?" på Kulturmødet Mors med Ane Cortzen deltog en entreprenør og to arkitekter torsdag i en sjælden åbenhjertig samtale. <i>Foto: Martin Damgård</i>

I debatten "Er der en arkitekt tilstede?" på Kulturmødet Mors med Ane Cortzen deltog en entreprenør og to arkitekter torsdag i en sjælden åbenhjertig samtale. Foto: Martin Damgård

Med de nye boligbyggerier på Banegårdspladsen i Brønderslev har byen fået endnu en fremmed fugl, der ikke passer ind i området, konstaterede Nordjyskes anmelder for nylig.

I København startede det 100 meter høje højhus Bohrs Tårn i Carlsberg Byen godt ud, men det er endt udskældt og bliver kaldt fejlcastet til bydelen. Og i Aalborg har debatten omkring byudviklingen længe været stærkt ophedet.

Eksemplerne de seneste år har været mange, og i DR-programmet 'Er der en arkitekt til stede?' undrer arkitekt og tv-vært Ane Cortzen sig på befolkningens vegne over, hvorfor det så ofte ender, som det gør.

Et gennemgående træk i en stor del af udsendelserne er, at arkitekterne, der har tegnet de omdiskuterede byggerier, ikke ønsker at stå på mål for kritikken. Hvorfor ikke, spurgte hun torsdag eftermiddag på Folkescenen på Kulturmødet Mors, hvor hun tog debatten med Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen, Louis Becker, designdirektør og partner i tegnestuen Henning Larsen, og Jørn Tækker, direktør for ejendomsudviklingsfirmaet Tækker Group, der står bag den nye bydel Nye udenfor Aarhus.

Svaret er delt i tre. 1:Arkitekterne ønsker ikke dårlig omtale af deres virksomheder. 2: De stoler ikke på, at kompleksiteten i processen kan rummes i et tv-program. Og 3: De bygninger, Ane Cortzen kritiserer, er ikke dem, de selv præsenterede for entreprenøren og bygherren i sin tid, og de har derfor ikke en oplevelse af ejerskab over dem. 

Hvad er det så, der går så galt, når bygninger, som er tegnet af professionelle tegnestuer, og som vores byråd godkender, ender ud som kun vage afskygninger af de oprindelige tegninger? 

- Jeg vil have det fint med at samarbejde med arkitekter, der blander sig i samfundsdebatten, det er ikke noget, jeg går op i. Jeg er interesseret i faglighed og kemi, lyder det fra entreprenør Jørn Tækker (tv). <i>Foto: Martin Damgård</i>

- Jeg vil have det fint med at samarbejde med arkitekter, der blander sig i samfundsdebatten, det er ikke noget, jeg går op i. Jeg er interesseret i faglighed og kemi, lyder det fra entreprenør Jørn Tækker (tv). Foto: Martin Damgård

Urealistiske opfattelser 

I en sjælden åben samtale satte entreprenøren og arkitekterne torsdag eftermiddag ord på, hvorfor vi ender op med massive facader i gadeplan uden åbninger, kedelige materialer, for tæt byggeri og manglende miljø omkring husene.

Ifølge entreprenør Jørn Tækker er en væsentlig årsag til, at det går galt, at der er en urealistisk opfattelse hos bygherren om, hvad det koster at bygge et hus. 

- Mange får en dygtig arkitekt til at tegne et godt skitseprojekt. Når arkitekten så ikke kan ramme den økonomi, bygherrens regneark siger, forledes bygherren måske til at finde en 'kælder-arkitekt' og få projektet op at stå den vej, sagde Jørn Tækker, hvilket vakte genkendelse hos designdirektør Louis Becker, der kunne bidrage med perspektivet set fra tegnestuers vinkel.

- Der er arkitekter, der ender med at sige nej til projektet, når de kan se, at det peger i en forkert retning. Men mange hænger også i, fordi de håber på, at de fortsat kan få noget godt ud af det - eller i det mindste løfte det i forhold til hvordan, det ellers vil blive.

icon

Jeg synes faktisk ikke, man kan tillade sig som pensionskasse per automatik at vælge den billigste facade, når det er byggeri, der skal stå for eftertiden.

Louis Becker, Henning Larsen Architects

Uerfarne bygherrer

Et grundlæggende problem her er, at der er mange bygherrer, der ikke har kompetencerne til at være det.

Det mener Jørn Tækker, der ser det som et advarselssignal, når den arkitekt, der starter et projekt, ikke er den, der slutter det. Noget der blandt andet var tilfældet med Bohrs Tårn i Carlsberg Byen, hvor der var syv forskellige arkitekter inde over.

- Jeg blander mig altid ret meget i processen, jeg har en holdning til det, vi laver, og det oplever jeg egentlig, at mange tegnestuer sætter pris på. Jeg kunne aldrig finde på at starte et projekt med en arkitekt og færdiggøre det med en anden. Udskiftning af arkitekt løbende i forløbet afspejler ofte en inkompetent bygherre, sagde han.

Når det er sagt, er det vigtigt, at bygherren er rådgivet rigtig omkring budgettet, og at man har haft en god snak om sammenhængen mellem ambitioner og budgetter. Det er ikke alle arkitekter, der er lige gode til at budgettere deres skitseprojekter, påpegede Jørn Tækker.

- Og så er der for mange uerfarne bygherrer, blandt andet hvad angår kommuner, sagde han. 

Louis Becker er enig.

- Kommunerne mangler kompetencer. Mange steder har de end ikke en stadsarkitekt og dårligt rustede medarbejdere til at håndtere udfordringerne. Der er kommuner, hvor den mest sagkyndige er brandmanden. Udfordringen er, at der ikke er nogen stopmekanisme, når kommunerne er dårligt funderede fagligt, og mange entreprenører har frit lejde, sagde Louis Becker og henviste til Tyskland som foregangseksempel.

- Her har man i store byer en ordning, hvor et panel af arkitekter fra andre byer skal forholde sig til store projekter. Der er developerne til eksamen, og det gør, at man bliver tvunget til at svare for sig og stramme sig an kvalitetsmæssigt.

Det gør man ikke i Danmark, men måske burde man overveje en ny strategi, mener Jørn Tækker.

- Jeg synes faktisk ikke, man kan tillade sig som pensionskasse per automatik at vælge den billigste facade, når det er byggeri, der skal stå for eftertiden.

Og så er vi inde ved en kerneproblematik.

Udelukkende styret af profit

Det kan virke som en banal konstatering, men i et land der bryster sig af en stolt design- og arkitekturtradition, er det allivel en øm tå.

- Byggebranchen i dag er ikke styret af arkitektur, men af ønsket om størst mulig profit. Det er udelukkende tænkt som investeringsobjekter, og kommunerne er alt for ringe til at stille krav undervejs, sagde Jørn Tækker.

- Både pensionskasser og kommuner har alle mulige argumenter for at bruge de regneark, de bruger. Behovet for nye boliger har været stor i de store byer, og de enkelte lejligheder er okay indenfor. Men det går helt galt, når man træder ud af hovedøren. Der er ikke tænkt på grønne områder, det hører ikke til i developernes tankegang eller udregninger af profit, at der skal være miljø omkring byggeriet, og det ødelægger bydele. Se bare på Ørestaden og Aarhus Ø, hvor man har glemt mellemrummene mellem husene, sagde han.

En anden del af udfordringen i Danmark er, at størstedelen af grunde i dag bliver udbudt så store, at det kræver en stor organisation med masser af kapital at håndtere det, sagde Louis Becker, partner i Henning Larsen.

- I Holland har man arbejdet med at udbyde meget mindre grunde. På den måde får man langt større variation i byggeriet, fordi mindre tegnestuer og entreprenører kan byde ind. Det burde ikke være en undskyldning for at lave dårlig arkitektur, at det er stort og omfangsrigt, men det er ofte sådan, byggeriet ender, sagde han.

- I Canada kaster man altid buddene i store arkitektkonkurrencer ud i offentlig høring. I Toronto har vi fremført vores udkast til et bydelscenter for 500 fremmødte - onlinevideoerne af præsentationerne havde efterfølgende fået 54 millioner klik. Borgerhøringerne gav os en helt masse nyttige input til brugen af området, fortæller Louis Becker (i midten). Til højre Lars Autrup. <i>Foto: Martin Damgård</i>

- I Canada kaster man altid buddene i store arkitektkonkurrencer ud i offentlig høring. I Toronto har vi fremført vores udkast til et bydelscenter for 500 fremmødte - onlinevideoerne af præsentationerne havde efterfølgende fået 54 millioner klik. Borgerhøringerne gav os en helt masse nyttige input til brugen af området, fortæller Louis Becker (i midten). Til højre Lars Autrup. Foto: Martin Damgård

Arkitekturdebatten vender tilbage

Der er lige nu stor tavshed omkring byudvikling og arkitektur blandt arkitekter, modsat på fx Jørn Utzons tid, hvor debatten bragede i fagblade og aviser. 

- Da danske arkitekter i mellemkrigsårene blev berømte i hele verden, havde vi en meget stor politisk opmærksomhed på velfærd og udformningen af vores samfund. I de seneste årtier har det målbare som økonomi været afsættet i alt. Det er vanskeligt at holde en værdidebat kørende, når profit i den grad er det bærende, og jeg har heller ikke oplevet den store interesse for kvalitet fra national politisk side, sagde Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen, der dog ser det vende.

- Jeg oplever i disse år faktisk i stigende grad en interesse fra kommunalt hold - jeg har i år været inviteret ud i 15 kommuner, der ønsker at diskutere det, sagde Lars Autrup, der også oplever noget rykke blandt yngre arkitekter.

- Der er masser af mening og idealisme blandt yngre arkitekter og studerende omkring bæredygtighed, kvalitet og økonomi. Jeg tror, at vi fremover kommer til at se langt flere, der melder fra over for projekter, hvor de ikke kan stå inde for slutresultatet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden