Se billederne: Disse seks byggerier i Aalborg fremhæves som forbilleder for eftertiden

Arkitekturpolitikken virker - nu bygges der til mennesker, siger Aalborgs stadsarkitekt

Årets præmieringer af særligt vellykkede nybyggerier og renoveringer i Aalborg viser, at arkitekturpolitikken har båret frugt, mener Aalborgs stadsarkitekt. En af de præmierede er Stjernepladsen på Østre Havn (illustrationen).

Årets præmieringer af særligt vellykkede nybyggerier og renoveringer i Aalborg viser, at arkitekturpolitikken har båret frugt, mener Aalborgs stadsarkitekt. En af de præmierede er Stjernepladsen på Østre Havn (illustrationen).

AALBORG:Komiteen for Bygningspræmiering i Aalborg har siden 1955 præmieret lokale byggerier, der peger fremad. I dag fandt prisoverrækkelsen igen sted, og årets præmieringer er en bekræftelse af, at Aalborg arkitekturpolitik virker, mener stadsarkitekt Peder Baltzer-Nielsen, der ikke vil ærgre sig over fortiden.

- Men jeg kan tydeligt se, at der er kommet langt større bevidsthed om, hvordan byggerier indgår i deres omgivelser, og det er på grund af den arkitekturpolitik, vi har lavet. Den har fx hjulpet os til at blive meget tydelige omkring, hvor vi vil se højhuse, og hvor de ikke passer ind, om man bygger eller renoverer parcelhuse i overensstemmelse med kvarterets stil, og hvad der skal til for, at vi får byrum, der fungerer for mennesker, siger han.

Her er byggerierne, der i dag bliver præmieret - kommenteret af stadsarkitekten.

Genfortolkning af gamle bygninger

Den nemmeste måde at forstå, hvad der er særligt vellykket ved Taffeltårnet på Spritten, er at forestille sig, hvad der kunne have været opført i stedet.

- Skræmmescenariet havde været et betonhus, hvor man kunne se betonelementerne stablet ovenpå hinanden. Det ville have været meget billigere at lave, siger Peder Baltzer-Nielsen.

Men der er truffet helt andre valg. Arkitekten har været tro over for stedets historie og kontekst ved at lade sig inspirere af de tidligere fabriksbygningers røde tegl og gule teglstensornamentik.

- Bygningen er noget højere end de andre bygninger der, men der synes jeg, at det er lykkedes at lande den med det design og den struktur, man har valgt, samt måden, altanerne er placeret på, samt det et den ligger lidt tilbagetrukket op imod banen - det får den til at fungere, siger han.

Arkitekt: SWECO Architects /bygherre: A. Enggaard A/S og Himmerland Boligforening

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Din nye dagligstue

På Stjernepladsen ved Østre Havn har det gennem tiden været svært at se, hvad pladsen egentlig skulle blive til - andet end at byggerierne omkring ville blive høje og tætte, men pladsen står nu færdig. Visionen har været at skabe en intim plads - en ”urban dagligstue” midt imellem restauranter og butikker, der skaber liv, og det er lykkes, mener stadsarkitekten.

- Det er min oplevelse, at byens borgere - både dem, der bor på Østre Havn, og dem der er kommet der, siden den blev færdig, er vildt begejstret. Nogle af os, der kan læse kort, har været meget forhåbningsfulde hele den lange vej, men jeg er alligevel glad for at se resultatet. Det er blevet en hyggelig plads, der binder Østre Havn sammen, og som man har lyst til at opholde sig på, og som til en vis grad kan give læ fra fjorden udenfor, siger Peder Baltzer-Nielsen.

Arkitekt: By+Land / bygherre: A. Enggaard A/S

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Teatergårdens lækre tegl

Et andet vellykket eksempel på nybyggeri, som man næsten ikke bemærker er nyt, er Teatergaarden. Dommerkomitéen har valgt at præmiere det for "fint indpasset nybyggeri, som fuldender gaden med genbrug af eksisterende facader og gode materialer".

- Engang lå der en forkølet parkeringsplads her - besværlig at komme til, fordi en del af den var spærret af med en bom. I dag ligger der et fantastisk byggeri i stedet, der på grund af dets design og materialevalg glider ind i omgivelserne på en måde, hvor det virker som om, at det har ligget der altid. Det skyldes i høj grad valget af teglsten. Det er ikke noget, man måske umiddelbart tænker over, når man passerer det, men jeg tror alligevel, at man registrerer en harmoni, siger stadsarkitekten, der gik ind i en samtale med arkitekten om valg af tegl, da de i første omgang præsenterede et andet forslag for ham.

Den samtale er Peder Baltzer-Nielsen glad for i dag.

- Med arkitekturpolitikken har vi fået et redskab til også at tale materialer, siger han.

Arkitekt: C. F. Møller A/S / bygherre: Himmerland Boligforening og Ejendomsmæglernes Fond

Galleri - Tryk og se alle billederne.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En ny markant bygning i byen

Det handler igen om omgivelser i præmiering af renoveringen af tagetagen i Østerågade 127, som blev opført af Håndværkerforeningen i 1937 og tidligere har været anvendt til pigeværelser, anretterrum og øvrige funktioner tilknyttet Håndværkerforeningen og senere BIO5.

I dag rummer den nu syv liebhaverlejligheder, og med den gennemgribende renovering er den blevet transformeret til igen at være blandt Aalborgs mest markante bygninger, mener dommerkomitéen, der lægger vægt på bevaringen af ejendommens historie samtidig med en tilføjelse af nutidsmarkører.

At den er landet godt, ser Peter Baltzer blandt andet ved, at der er tilført kviste, uden at det ødelægger bygningens udtryk.

- Den måde, man har lavet kviste og udnyttet tagetagen, gør, at det falder naturligt ind, selvom der ikke har været kviste på bygningen tidligere, siger han.

Arkitekt: Bjørk & Maigaard / bygherre: MA Ejendomme

Galleri - Tryk og se alle billederne.

En ny bydel i Aalborg Øst

I Aalborg Øst har komitéen valgt at præmiere Tornhøjgaardparken – et helt nyt bykvarter med 114 nye boliger, dagligvarebutik og café. Begrundelsen er også her, at man har skabt et byggeri, der er tilpasset stedet, fx i højder i terrænnet, og så har man bevaret den gamle have fra gården, kommunen købte og rev ned, herunder gamle træer.

Man har desuden lagt stor vægt på at opføre flere forskellige boligtyper og ejerformer, herunder rækkehuse med tagterrasser, etageboliger i forskellige størrelser egnet til enlige og familier, unge og seniorer og en dagligvarebutik samt café for at skabe liv og en bredere beboersammensætning. Der etableres desuden en BytteBørs, hvor fx overskudsfødevarer og brugte sager kan indgå i et byttefællesskab for hele området.

Arkitekt: PlusKontoret / bygherre: Himmerland Boligforening og Projektas

Galleri - Tryk og se alle billederne.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Varsom renovering af unik villa

Og så til et byggeri, der skiller sig ud fra de øvrige. Den sidste præmiering går til den bemærkelsesværdige Villa Vesterled på Hasserisvej 132 - opført i 1911 efter tegninger fra Kgl. Bygningsinspektør og arkitekt Einar Packness. Stilarten er jugend tilsat engelsk cottagestil og en smule schweizisk inspiration. Går man rundt om villaen, ser man, at hver facade har et nyt tema og et nyt udtryk.

- Når man sætter gang i en renovering af et af Einar Packness' meget smukke huse, som der er flere af i Hasserisområdet, skal man gå varsomt til værks. Det, holdet bag renoveringen har gjort, er meget meget smukt. Balancen mellem at renovere og ovenikøbet bygge en lille smule til, er ramt perfekt - alt er udført med stor respekt for den oprindelige bygnings arkitektur, imens den øvrige indretning er tilpasset en nutidig families ønsker, siger Peder Baltzer-Nielsen.

Arkitekt: Arkitekthuset Vodskov / bygherre: Gitte og Peter Høfler

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dommerkomiteen

• Rådmand Hans Henrik Henriksen (formand)

• Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen

• Byrådsmedlem Lisbeth Lauritsen

• Byrådsmedlem Mads Sølver Pedersen

• Byrådsmedlem Vibeke Merete Gamst

• Arkitekt Robert Hansen (udpeget af Akademisk Arkitektforening)

• Arkitekt Pernille Østergaard Svendsen (udpeget af Akademisk Arkitektforening)

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.