Nordjysk poporkester tilbage efter 10 års pause: Både begavet og banalt

Sterling med de nordjyske rødder kan dreje en popsang, men niveauet er svingende

Sterling er tilbage efter 10 års albumpause.Foto: Malle Fotografi

Sterling er tilbage efter 10 års albumpause.Foto: Malle Fotografi

Popalbum:

Sterling: ”Leve Livet”

25 år er gået, siden tre gutter fandt sammen på Fjerritslev Gymnasium om en fælles interesse for musik.

Gymnasiebandet fra dengang udviklede sig siden til poporkestret Sterling, som i løbet af nullerne fik pæn succes og rosende anmelderord for deres uhøjtidelige greb på popmusikken.

Siden blev der stille om bandet, hvis medlemmer fik travlt med andre gøremål, blandt andet at stifte familie, men nu er Jonas Linnet, Ole Jeppesen og Mads Nygaard tilbage på plademarkedet med fuldlængdealbummet ”Leve Livet”.

Vi er de voksne nu

Et album, der musikalsk trækker klare spor tilbage til de glade ungdomsdage, men som lyrisk markerer en mere moden tilgang til livet.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Som de synger på ”Vi er de voksne nu”: Det forventes at vi tager ansvar / det forventes at vi holder ord / det forventes at vi passer bålet / det forventes at vi dækker bord.”

Og i ”Ellen Ellen”, hyldesten til den nyfødte datter: ”Hvad kan jeg sige / en stjerne er født / den smukkeste pige / jeg nogensinde har mødt”.

Sterlings udfordring er, at de hele tiden balancerer på kanten mellem det begavede og det banale, og på denne plade tipper de begge veje. For at blive ved lyrikken er der altså ikke mange kalorier i et omkvæd som: ”Du må gerne få / mit hjerte det er gået i stå / få det til at slå / og tag mig med til havets blå”.

Svingende kvalitet

Også musikalsk er kvaliteten svingende. Sterling har godt greb om kunsten at skrue en velklingende popsang sammen, men den lidt lalleglade popstil, beslægtet med et band som Johnny Deluxe, der fungerede i nullerne, har ikke rigtig samme appel i 2020.

Der er fine sange imellem: Albumåbneren ”Tahiti”, et charmerende og dansevenligt nummer nærmest i dansktop-genren. Førnævnte ”Ellen Ellen” er trods den følelsesladede lyrik en vaks lille rocket sag. Og ”2 sekunder” folder sig ud som en fin halvakustisk ballade.

Men der er også meget på pladen, som ikke fæstner sig i bevidstheden som andet end et musikalsk ekko fra en svunden tid.

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.