Sananda blev forelsket i en voodoo-præst: Jeg har aldrig følt mig så stærk som nu

Det slår mildest talt gnister, da urkraften fra Vendsyssel kaster sin kærlighed på en lige så stor urkraft, der vil bære hende gennem livet - hvis hun retter ind

Der lå ikke en besættende forelskelse i planerne, da dramatikeren Sananda Solaris i sommers tog til Ghana for at arbejde. Foto: Kim Wendt

Der lå ikke en besættende forelskelse i planerne, da dramatikeren Sananda Solaris i sommers tog til Ghana for at arbejde. Foto: Kim Wendt

GHANA:Der ligger kropsvæsker af alle arter på hospitalsgulvet, hvor Sananda Solaris de seneste måneder har været indlagt tre gange med malaria. Udstyret i rummene er fra 1950’erne, og når hun er vågnet op fra sin tunge febersøvn, har hun registreret folk blive slæbt ind af pårørende, og hun har ligget og lyttet til medpatienter, imens de har udåndet tæt på hende.

Der er masser af årsager til, at hun lige nu burde være overvældet. Udover de løbende indlæggelser, har hendes ægtefælle i Danmark meddelt, at han vil skilles, og som om, det ikke er nok, har hun mistet sit visa-kort, og en parasit er flyttet ind i hendes fod. Det er oplevelser, der kan fremkalde stress hos de fleste, men ikke hos den danske teaterinstruktør og dramatiker.

For første gang længe er hun helt uden den PTSD, der har fulgt hende gennem årene.

- Jeg tror, at jeg er blevet nulstillet her. Alle de stresshormoner, jeg normalt er fyldt med, er væk, fortæller hun fra sin bungalow på en strand nær Ghanas hovedstad over Zoom - roligt og med masser af latter undervejs.

For hun har også selv svært ved at finde en grimasse, der passer til de seneste måneders begivenheder, der er som taget ud af en af de mytiske fortællinger, hun er kendt og hyldet for.

I denne artikel kan du høre om en rejse, der er så syret, at du kommer til at sætte spørgsmålstegn ved den undervejs. Af og til overgår virkeligheden fantasien.

Det hele starter til en koncert i Ghana.

En smuk mand

Sananda Solaris bor på Big Milly's Backyard, da hun møder ham. Det er et hyggeligt strand-resort i Kokrobite ved Atlanterhavets brusende kystlinje - en mindre by 30 km vest for Ghanas hovedstad Accra. Her synger fiskerne på stranden om morgenen, og der afholdes reggae-fester hver lørdag aften.

Stranden i Kokrobite. Privatfoto

Stranden i Kokrobite. Privatfoto

Det er her, han pludselig går forbi hende - en smuk mand med en udstråling af ro og en galanthed, der får ham til at fremstå nærmest royal, og hun kan ikke få øjnene fra ham. Hans øjne hænger også ved hende, og han sender sin boy over for at skabe kontakt. Hun går imod ham, allerede inden drengen når hende, og nikker ja, da han spørger, om hun vil tale med hans mester. Hun og manden følges ned på stranden, hvor de hurtigt er over hinanden, det er umuligt ikke at røre ved ham. Hele hans krop siger ”jeg vil have dig” på en måde, hun aldrig har oplevet før, og det virker naturligt, da han hiver sit lem frem og beder hende tage imod ham.

- Jeg må simpelthen se det pragteksemplar, griner Sananda Solaris, der dog stopper sig selv og ham. Det går for stærkt, det ved de begge. Der er mere i gnisten imellem dem end et hurtigt knald på stranden.

Allerede dagen efter mødes de til en forhandling om deres forhold med bisiddere på begge sider. Han er ikke hvem som helst, men kandidat til en høj politisk post og derudover en højtstående voodoo-præst – og han kan ”skabe hende som kvinde”, tilbyder han. Give hende en attraktiv rolle i samfundet og beskyttelse. Til gengæld skal hun servicere ham – vise over for andre, at han er det værd, at han er stærk.

- Det kan være svært i en dansk kontekst at forholde sig til at skulle servicere en anden, men sagen er, at der ikke er nogen af os, der bliver svagere af det – vi spiller hinanden stærkere, siger Sananda Solaris, der oplever, at hun er nødt til at lægge alt fra sig, hun har lært fra parforhold i Danmark, det er et helt andet værdisæt og idealer bag parforhold her.

- Da jeg gør det, får jeg noget helt andet: hæmningsløs beundring og begær.

En dramatisk kvinde

Da Sananda Solaris tog til Ghana for fire måneder siden, var det ikke for at blive forelsket, men for at skabe en base, hvorfra hun kan opdyrke et kultursamarbejde mellem Ghana, Nordjylland og Hvalsø, hvor hun til dagligt leder Teater Solaris. I første omgang arbejder hun på at skabe en forestilling og en tilhørende udstilling i Ghana, Aalborg og på Sjælland om de borge, danskere opførte i Ghana, hvorfra de frem til 1803 sendte over 100.000 slavegjorte afrikanere til USA, hvor de blev solgt på auktion.

Sananda Solaris med blandt andet Ghanas kulturminister Ibrahim Mohammed Awal (tredje fra venstre), Janet Edna Nyame, direktør for den nationale kulturkommission (i midten) og instruktør på National Teatret Amy Frimpong (til højre). Derudover samarbejder hun med kong Torgbui Awusu (ikke på billedet), der har en baggrund som arkæolog og har været med til at udgrave danske slaveborge. Privatfoto

Sananda Solaris med blandt andet Ghanas kulturminister Ibrahim Mohammed Awal (tredje fra venstre), Janet Edna Nyame, direktør for den nationale kulturkommission (i midten) og instruktør på National Teatret Amy Frimpong (til højre). Derudover samarbejder hun med kong Torgbui Awusu (ikke på billedet), der har en baggrund som arkæolog og har været med til at udgrave danske slaveborge. Privatfoto

For dem, der ikke kender Sananda Solaris, er hun opvokset i Vendsyssel under det borgerlige navn Veronika Kær. "Drama, tragedier og det smukke i det brutale følger teaterinstruktør Sananda Solaris!”, står der i en artikel om hende i POV International, der bærer titlen 'Hvad laver Danmarks bedste teaterinstruktør i Hvalsø?'.

Her noterer journalisten sig, at Sananda Solaris "vil mærke folk for livet med de teaterstykker, hun sætter op", og det gør hun med eksplosive stykker som Tårnet om #MeToo set fra krænkerens perspektiv og Cellen, hvor hun dykker ned i årsagen til PTSD hos danske soldater i et tæt samarbejde med Danmarks Veteraner.

Allerede hendes praktikforestilling på Grønnegaards Teatret skabte så stor omtale, at den blev udsolgt på ingen tid, og allerede før, hun startede Teater Solaris, blev hun som en af få kvindelige teaterinstruktører optaget i Kraks Blå Bog - et årligt overblik over 'betydningsfulde danskere'. Flere udenlandske anmeldere kalder hende for en af Danmarks mest centrale personer indenfor teater og har sammenlignet hende med Bertolt Brecht.

Og så er hun kendt for at dele vandene. Da hun gik på teaterskolen, var hun ikke en af dem, der så til, imens branchefolk overtrådte elevers grænser, hun sagde højlydt fra og endte i det, hun betegner som fire års systematisk mobning fra ledelse og lærere.

Det er således heller ikke hvem som helst, der sidder over for politikeren og voodoo-præsten, der uden tvivl får langt mere mellem hænderne, end han aner.

Men lad os starte med hvedebrødsdagene.

Et begær som aldrig før

Allerede dagen efter forhandlingerne flytter Sananda Solaris ind hos sin nye kæreste.

- Han er en kæmpe charmør, han forfører mig fuldstændig, der er en grund til, at han får opbakning som politiker og præst, for han kan noget med mennesker. Han har den magi, jeg selv kan have, siger Sananda Solaris, der også falder for hans ønsker om at gøre en forskel og forbedre forholdene for de lokale.

- Vi var hjernelamme forelskede i hinanden. Vi kunne tilbringe hele dage med at have mindblowing smuk og intens sex og bare ligge og kigge hinanden i øjnene, af og til sang han for mig. Jeg tror aldrig, at jeg i mit liv har været så forelsket, som jeg var i ham, eller følt sådan et begær, siger Sananda Solaris, der fra start ved, at han dyrker voodoo - lokale kvinder har advaret hende, der går historier om, at voodoopræster skærer kvinders bryster af og spiser dem.

Sananda Solaris griner sin karakteristiske høje latter, da hun gengiver de lokale kvinders store øjne ved tanken om at tilhøre en voodoo-præst.

- Der er meget frygt og mange fordomme om ewe-kulturen.

Hun spærrer dog alligevel øjnene op, da han en dag installerer sit alter i soveværelset med tæpper plettet af blod, hellige artefakter og snaps til at slynge voldsomt ned over det hele under råben til guderne.

Ewe-kulturen er kendt for voodoo, som mange lokale har meget stor respekt for. Mennesket sørger for mad og drikke til de gode ånder, der bruger kræfter på de opgaver, de har i naturen. Til gengæld sørger ånderne for sundhed, lykke og beskyttelse fra de onde ånder. Privatfoto

Ewe-kulturen er kendt for voodoo, som mange lokale har meget stor respekt for. Mennesket sørger for mad og drikke til de gode ånder, der bruger kræfter på de opgaver, de har i naturen. Til gengæld sørger ånderne for sundhed, lykke og beskyttelse fra de onde ånder. Privatfoto

En kælen ged, der ikke ved, hvad der er i vente.

En kælen ged, der ikke ved, hvad der er i vente.

Hun sidder uden for huset med en ung alvorlig dreng første aften, det sker, og betragter mængden af mænd og dyr, der fylder rummet ud. Af og til ryger der en hovedløs høne ud af huset.

Hun finder umiddelbart oplevelsen bizar og er færdig af grin undervejs, men der er også aspekter i det, der fascinerer hende dybt.

- Det er jo en dramatisk performance, og der er stor lokal værdi i det. Er du fattig, har du altid din religion, og forskning viser, at troende lever længere, siger Sananda Solaris, der fra start får lov at komme helt tæt - tættere end lokale - på den voodoo, man ofte forbinder med ewe-folket, som hendes kæreste hører til.

Undervejs i ceremonierne laver han ’spirits’ – beskyttende amuletter, han indfanger ånder i. Blandt andet en med afklippet hår fra Sananda Solaris, som han pakker ind i læder, som han væder med blod og snaps, før den tørrer i solen. Det er en beskyttelse, han skaber omkring hende, og han vikler den ind i tørt græs for at beskytte den, når hun ikke bærer den. Han holder, hvad han lover.

De hellige 'spirits' bliver overhældt med godt med blod, snaps og røgelse. Sananda Solaris har valgt ikke at bringe navn på eller fotos af manden, hun datede, af hensyn til hans privatliv.

De hellige 'spirits' bliver overhældt med godt med blod, snaps og røgelse. Sananda Solaris har valgt ikke at bringe navn på eller fotos af manden, hun datede, af hensyn til hans privatliv.

Hun følger ham også ud i landsbyer, hvor han tager ud for at tale om byudvikling og hvad, de skal stemme til valget. Folk fra ewe-kulturen knæler og velsigner hinanden, når de mødes, af og til har de ventet timer på ham. Når samtalerne går i gang, af og til mellem op imod 30 mennesker på en gang, er alle tavse, imens de hører hinanden tale. Man afbryder ikke undervejs uanset plads i hierarkiet.

- Der er en demokratisk proces, jeg ikke har set lignende andre steder. Opstår der uenighed mellem to, træder en tredjemand til, og så foregår samtalen igennem ham som buffer, så der ikke opstår ophidset diskussion. Det er en meget dannet samtaleskik, der er meget spændende at være en del af, siger Sananda Solaris om samtalerne, som hun efterfølgende spørger ind til og suger til sig, som hun gør med resten af kulturen – alting er større i Ghana: shampooflaskerne, maden, folks tolerance over for alkohol, temperamenterne.

Deres vilde forelskelse er dog ikke uden udfordringer. For lige så sjov, charmerende og ambitiøs på lokalbefolkningens vegne, han er en stor del af tiden - lige så rå er han om natten.

- Han blev et kæmpe røvhul, når han drak, og det gjorde han meget. Både fordi, amuletterne ofte skal søbes i snaps, og han selv får et par stykker imens, og fordi han lige som så mange andre her lider af PTSD og traumer fra den hungersnød, der hærgede, da han var barn og skabte fattigdom og udsatte familier, siger Sananda Solaris, der har svært ved for alvor at blive vred på ham.

- Der er intet sikkerhedsnet i Ghana, intet sygehusvæsen for sindslidende, så alkoholen er selvmedicinering, siger hun.

- Og så lider mange af os, der har fået tidlige skader, af en narcissistisk forstyrrelse, hvor vi svinger imellem at tro, at vi nærmest er profeter for derefter at synke i et dybt depressionshul. Det er også noget af det, der driver os ud i enten kunst eller politik - man er jo nødt til at tro vanvittigt på sig selv for at gøre nogen af de ting, vi gør. Og der er eddermame power i et menneske, der går fra dyb fattigdom til kandidat til en stilling som chairman, konstaterer Sananda Solaris, der selv har oplevet overgreb, da hun var barn – og kæmpet for at håndtere og frigøre sig fra følgerne.

De har mere tilfælles, end de ved af den dag, da drages som magneter af hinanden på stranden, men som månederne går, må hun erfare, at hendes indtræden i hans liv også har en stressende virkning på ham.

Forventninger til voodoo-dronningen

Sanandas følelser for sin nye kæreste fejler ikke noget, men hun har aldrig været en kvinde, der indordner sig, og sammenstødene mellem dem vokser.

- De forsøgte at køre mig i stilling som en voodoo-dronning, men jeg kunne ikke holde ud at have livvagter på slæb hele tiden, siger Sananda Solaris, der med tiden finder det paranoidt, hvordan han ikke tør smage på mad, hans søster ikke har lavet, uden at bruge mundskænk.

Det er ikke fordi, der ikke er noget at overveje - kort før, Sananda kom, døde en mand af forgiftning.

- Og alle folk siger, at man skal passe enormt meget på her som kvinde og ikke færdes alene, men jeg oplever det mere som tradition og et spørgsmål om status, siger Sananda Solaris, der erkender, at skal hun være ved hans side på sigt, skal hun indordne sig forventningerne til hendes rolle og status som hans partner.

Men det er svært, når rollen som udfordrer er den, der har ført hende til der, hvor hun er i dag. Og af og til reagerer hun per instinkt.

Som da han en aften tager hende med ud i en landsby, hvor han drikker sig i hegnet og bliver mere og mere aggressiv. Da han også begynder at råbe ad hende, råber hun igen, hvilket tiltrækker en større gruppe mænd, der råber "tabu, tabu". Man må ikke svare igen som kvinde, og hun finder sig pludselig omringet af mænd om natten i en landsby, hun ikke aner, hvor ligger på landkortet. Der er ingen udover dem, der ved, hvor hun er, og de er rasende.

Men Sananda Solaris er også rasende - de skal kraftedeme ikke råbe ad hende, og hun råber og kaster spande efter dem, til hun stopper op og afvæbner dem ved at undskylde. Hun vidste ikke, at der var en regel om ikke at kaste spande, siger hun, og så griner de også.

Men de konstante kultursammenstød slider på hende.

- Jeg prøver en lang overgang på at lære de uskrevne regler at kende - jeg spørger endda børn til råds, men jeg fucker det hele tiden det hele op. Og nogle gange mistænker jeg dem lidt for at finde på nye regler hen ad vejen, siger hun.

Noget der passer dårligt til en, der i forvejen ikke altid er god til at afkode sociale forventninger - eller tilpasse sig dem.

Og så får hun sværere og sværere ved at håndtere hans enorme udsving - fra rollen som lokal respekteret rådgiver og politiker til den bølle, han bliver om aftenen.

Da han en aften stikker hende i lussing, slår hun igen. Og en nat, hvor han igen er ude af sig selv efter at have drukket snaps hele dagen, får hun nok og banker hånden i bordet, imens der er andre til stede.

- Jeg ved godt, at der er en risiko der for, at det hele brister, siger hun.

Og det gør det så. Han bliver vild af raseri og smider hende ud.

Imens hun pakker sine kufferter og råber igen, og mænd løber rundt mellem hinanden og forsøger at dæmpe hende ned og råber "tabu", henter hendes kæreste den spirit, han har lavet med hår fra hende, og brænder den af foran hende, imens han råber besværgelser. Så ringer han efter tre livvagter, der kan køre hende til Big Milly's Backyard. Hun råber eder ad ham og de andre, da hun forlader huset - han skal ikke have lov til at smide hende ud midt om natten uden kamp.

Og det er så det - det sidste store sammenstød mellem to, der elsker hinanden.

Frygtløs

Det er i dag flere uger siden, hun sidst så ham, og da jeg spørger, om hun stadig er forelsket i ham, siger hun ja.

- Han er jo lige så fantastisk, som han er forfærdelig.

Og hvad hun hører fra de af hans ansatte, der af og til kontakter hende, har der også været store følelser på spil fra hans side.

- Jeg tror faktisk ikke, det var meningen fra hans side at udvikle de følelser. Jeg tror, at han oprindeligt ville bruge mig som en djevu. En hvid hustru, der kunne være et statussymbol, og som han kunne få nogle penge ud af. Men det, der sker, når man skal forføre, er, at man er nødt til selv at blive forelsket. Du kan ikke overbevise en anden, hvis ikke du selv mener det, fortæller hun.

Mandens ansatte har senere flere gange forsøgt at få hende til at vende tilbage. De nærmest tigger hende og fortæller, at han aldrig har været så mild, som da hun var der, at de aldrig har set ham elske et menneske så meget, som hende, og at han vil hente hende tilbage.

Men han har endnu ikke forsøgt sig, og hun tror ikke på, at de kan finde en mellemvej i forholdet.

Hun er igen installeret fast i en bungalow i Big Milly's Backyard, hvorfra hun arbejder og tager til møder med en instruktør på Ghanas nationalteater - planerne om en international forestilling skrider hastigt frem. Lige nu indeholder den et Romeo og Julie plot. Måske noget med en dansk officer og en slavedronning fra ewe-kulturen. Og så er hun ved at komme sig over den seneste omgang malaria.

Bungalowen, hvor hun bor. Privatfoto

Bungalowen, hvor hun bor. Privatfoto

Teater kan være et rum, hvor man kan behandle nogle af de problemer og den historie, der er svært at tage op i samfundet, siger Sananda Solaris om arbejdet med teaterstykket, som hun håber også kan få præmiere i Aalborg.

Teater kan være et rum, hvor man kan behandle nogle af de problemer og den historie, der er svært at tage op i samfundet, siger Sananda Solaris om arbejdet med teaterstykket, som hun håber også kan få præmiere i Aalborg.

- Jeg har faktisk været meget nysgerrig på, hvordan jeg ville takle det hele. Hvad jeg kunne klare alene, og det har været interessant at opleve, at jeg ikke engang følte mig fucked, da jeg lå på intensiv her. Måske sker der noget relativitets-mæssigt, når man ser, hvor slemt nogle har det hernede. Middellevetiden hernede ligger på lidt over 60 år. Jeg er 50 år.

Hun tøver lidt.

- Det er underligt, for jeg har lidt af angst lige siden, jeg var lille, men jeg følte mig faktisk tryg - både på hospitalet og under voodoo-ceremonierne hos ham. For når han hev i mig, hev han mig til sig. Men måske er det også sådan, at når man møder verden med en frygtløshed, så er der færre, der tør fucke med dig.

Sananda Solaris stopper op her og understreger, at hun ikke er i gang med at udskamme dem, der ikke kæmper imod, når de udsættes for overgreb. Hun har selv været der.

- Men lige netop af den grund er det værdifuldt at prøve at opleve, hvad der sker, når man er på usikker grund og siger fra. Jeg føler, at jeg er blevet stærk hernede, jeg bliver ikke længere styret af en eller anden PTSD-reaktion, og så føler jeg mig simpelthen så glad. Og inspireret.

Mere om Sananda Solaris

Sananda Solaris (f. 1972) hed engang Veronika Kær og er født og opvokset i Vendsyssel. Hun har dansk-iranisk baggrund.

Sananda Solaris er et kriger- og kunstnernavn og fra indisk tradition betyder det 'kampen for lyset'.

Hun er uddannet fra statens teaterskole instruktørlinje 2004.

2008 fik hun tilkendt æren af at genopføre det kontroversielle værk, “Rape of Lucretia” af den engelske nationalkomponist Benjamin Britten. En tilladelse der som den eneste gang er givet af Britten Estate til en teaterinstruktør nogensinde, og som skyldtes hendes forskning i værket.

Det resulterede i et internationalt symposium på Det Kongelige Teater. Hun blev herefter inviteret til London af den danske ambassade, hvor hun fik mulighed for at forelægge sine ideer og tanker om værket foran diplomater, kunstnere, journalister og Storbritanniens kulturspidser.

I 2014 etablerede hun Teater Solaris i Hvalsø på Sonnerup Gods med sig selv som kunstnerisk leder, Nukâka Coster-Waldau som co-producent og Josef Wolfugang Nielsen som teaterdirektør.

Teatret har for nyligt åbnet en afdeling på Krudttønden i København, hvorfra de blandt andet arbejder med den nye kunst- og kulturplatform O-Space og kulturfestivalen Euphoria.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden