Teateranmeldelse

Stykke på Aalborg Teater er som katten i sækken: Det er modigt og vedkommende

Endnu et par dage kan man opleve denne forestilling, der er som en kat i en sæk og kratter vildt med kløerne og med blodskudte øjne

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rodion Raskolnikov dræber et andet menneske. Ferdinand Falsen Hiis giver rollen en mangfoldighed af psykologiske udfordringer med en intensitet, der aldrig bliver påtrængende eller monoton. Foto: Allan Toft

TEATER

Fjodor Dostojevskij: ”Forbrydelse og straf”

#####¤

Man kan ikke beskylde Aalborg Teater for at sjuske med repertoireplanerne. Et pandekagehus i ”Hans og Grete” og en pandekagehytte i ”Forbrydelse og straf”!

Til overflod buldrer kampen mellem godt og ondt i folkeeventyrets skov og i Nye Scenes ”Det gode vs det onde”.

Endnu et par dage kan man opleve denne forestilling, der er som en kat i en sæk og kratter vildt med kløerne og med blodskudte øjne i et senpubertært mareridt med faldne fædre. Man kan diskutere, hvor vellykket det er, men ikke, at det er modigt og vedkommende.

Ganske anderledes formstreng er ”Forbrydelse og straf” i Hans Henriksens stilfaste instruktion på Store Scene. Spændingsfeltet mellem godt og ondt udforskes også i og omkring scenografiens forbløffende ”pandekagehytte”, der i andenakten til forveksling minder om en pølsevogn fra Aalborg. Det er ualmindelig godt og anelsesfuldt gået af scenografen Serge von Arx.

Også det store scenegulv og den monumentale bagscene-konstruktion fungerer optimalt med lysdesignet.

Når man oplever de tre nævnte forestillinger inden for kort tid, må man som altid beundre emsemblekulturen på teatret.

Skuespillerne er i særklasse, og det gælder ikke mindst i ”Forbrydelse og straf”, der i front har Ferdinand Falsen Hiis og Martin Ringsmose som henholdsvis forbryderen Rodion Raskolnikov og retshåndhæveren Porfirij. Faktisk er det først, da disse to er på scenen samtidig, at forestillingen for alvor finder sit fokus, og man får overblik over det store persongalleri.

Ja, det får man vel i virkeligheden først i andenakten.

Rodion Raskolnikov begår en ultimativ forbrydelse og dræber et andet menneske. Ferdinand Falsen Hiis tackler rollen og dens mangfoldighed af psykologiske udfordringer med en intensitet, der aldrig bliver påtrængende eller monoton, hvad man måske kunne frygte.

Hvordan kan man værne om en uskyld i dette forpinte og samtidig blændende begavede sind? I kraft af skuespillerens talent, men måske også fordi et æsel dukker frem i ny og næ - eller en æselmaske. Fint og manende interpunkteret i instruktionen. Dyret, der fragtede Jesus til Jerusalem?

Nej næppe, og dog forbundet med erkendelse af skyld og en mulig tilgivelse. I ”Det gode vs det onde” indfandt sig en højst bogstavelig ged. Måske er de to dyr i slægt med hinanden? I så fald har Aalborg Teater på overraskende vis bidraget til en smuk og rørende biodiversitet.

Martin Ringsmose anslår portrættet af Porfirij med en tilforladelig og imødekommende faderlighed. Men langsomt aner vi, at han er en dødsensfarlig mand - men jo på det godes side? Når man på teatrets hjemmeside nævner Polanskis ”Chinatown” som tematisk sidestykke til forestillingen, er det sandelig ikke Jack Nicholson, Ringsmose minder om.

Nej, snarere fadermonstret i John Hustons uforglemmelige skikkelse.

Sådan formår forestillingen gennem de eminente skuespillerpræstationer gang på gang at trække os ud på dybt vand.

Fremhæves skal også Marcus Gad Johansen, som skildrer den anløbne Lusjin med formidabel indlevelse og slikket hår. Det er virkelig en skuespilpræstation, der formår at vække modstridende følelser.

Camilla Gjelstrup i den vanskelig rolle som Katarina vækker stor interesse om sin skikkelse, meget udtryksfuldt understøttet af sin kostumering. Hun var gribende god.

Flere burde nævnes. Ingen falder igennem. Ensemblekunst på højeste niveau.

Dostojevskis store romaner, heriblandt ”Idioten” som teatret bed skeer med for tre-fire sæsoner siden, er rige på dialoger og har bl.a. derfor ofte inspireret til dramatiseringer.

Der skal ikke lægges skjul på, at ”Forbrydelse og straf” er en krævende forestilling, også for publikum.

Men modig og vedkommende, også dén.

Fjodor Dostojevskij: ”Forbrydelse og Straf”.

Iscenesættelse: Hans Henriksen.

Scenograf: Serge von Arx.

Kostumier: Nina von Arx.

Dramatisering: Erik Uddenberg.

Oversat fra svensk: Jens Christian Lauenstein Led.

Lysdesign: Mia Willet.

Lyddesign: Jonas Hvid.

Premiere Store Scene, onsdag aften, spiller til 29. februar.