Tangtag, kampesten og genbrugt beton: Sådan ser dit fremtidige hjem ud
En ny generation af danske arkitekter gør oprør imod byggebranchens voldsomme forbrug af ressourcer, og deres alternative løsninger er både bæredygtige og smukke. På Utzon Center kan du lige nu dykke ned i fremtidens byggeri
Opdateret 03. marts 2023 kl. 16:28
Utzon Centers nye udstilling ”Super Dansk” virker umiddelbart lidt undseelig i forhold til tidligere store udstillinger som ”Sommerhus” i 2022 og ”Bo Bedre med Vandkunsten” i 2021, der brillerede med et massivt opbud af store modeller opført i fuld størrelse.
Samtidig er der ved første øjekast noget lidt ustruktureret og værkstedsagtigt over den. Ikke desto mindre kan ”Super Dansk” vise sig at blive museets vigtigste af de tre. Jeg skal her redegøre for hvorfor.
Udstillingen har et klart og relevant mål. Det drejer sig om at give et bud på en ”fremtid med bæredygtighed, skønhed og ny æstetik”, som centret selv formulerer det. Vi skal opleve en ny generation af unge arkitekter, der er optaget af, ”hvordan nyt og gammelt håndværk kan være afsæt for en ny dansk bygningskunst, der er både super smuk, super bæredygtig og super aktuel”.
Hvordan kan det nu gå hen og blive så vigtigt? For at forklare det, må vi forlade udstillingen for en kort bemærkning.
For et par år siden var jeg til en international arkitekturkonference, som blandt andet handlede om bæredygtighed. En af talerne, en professor i arkitektur og rådgiver for sit lands regering, ridsede udfordringerne op.
Byggeri står på verdensplan for halvdelen af vores ressourceforbrug, 40 procent af energiforbruget, mere end en tredjedel af udledningen af drivhusgasser og producerer 30 procent af alt affald. Det kan selvsagt ikke blive ved at gå.
Men samfundet og økonomien skal på den anden side stadig fungere, og byggeriet udgør en stor del af økonomien. Vi skal have råd til hospitaler, skoler, plejehjem og så videre. For at have en god økonomi i samfundet skal der være godt gang i produktionen.
Derfor, forklarede professoren, er vi nødt til at bryde sammenhængen mellem produktion og forbrug af energi og ressourcer. For byggeriets vedkommende skal det ske ved, at arkitekturen skal tilbyde ”andre værdier”.
Her hoppede kæden imidlertid af. For præcis hvilke andre værdier skal det være? Buddene blev noget svævende. Og hvordan skal det hænge sammen med ressourceforbrug?
Salen klappede pligtskyldigt, men afdæmpet. Manden har jo utvivlsomt ret i, at der skal ske noget, men hvor var løsningerne? Og hvad med arkitekturen? Ville det ikke uundgåeligt blive et farvel til alt det sjove, spændende og lækre i arkitektur?
De unge har løsningerne
Det er netop de løsninger, de 14 unge tegnestuer på udstillingen er ved at udvikle, og det med stort talent. Vi er inviteret inden for i værkstedet, hvor der eksperimenteres på livet løs.
Som med al innovation er de startet i det små, og derfor er udstillingens værkstedslook velvalgt. Her præsenteres ikke fikse og færdige løsninger på hele byggebranchens udfordringer, her afprøves og afsøges.
Der skal selvfølgeligt bruges flere arbejdstimer, når man bygger håndværksmæssigt. Og tid er nødvendigt, når man anvender genbrugsmaterialer, der ikke er standardiserede, og når man restaurerer et gammelt hus i stedet for at rive det ned.
Vi får i fremtiden nok ikke samme luksus i form af mange kvadratmeter, som vi har vænnet os til. Til gengæld får vi den lækkerhed og finish, som kun håndværkere kan producere, og den patina, som genbrugsmaterialer og gamle huse har.
Når man skal bedømme, om der så rent faktisk kan komme ”super-smuk” arkitektur ud af det, kan man jo passende se, hvordan det ser ud, når de unge arkitekter tager deres egen medicin.
I en af de videoerne på udstillingen møder vi de to indehavere af tegnestuen Hahn Lavsen. De er flyttet fra København til Thy, hvor de har bygget eget hus og er i gang med at restaurere et gammelt fiskerhus. Når de i Agger erklærer, at ”det der med luksus, det interesserer os ikke en skid”, og at de vil ”noget dybere” - ja så virker det faktisk overbevisende.
Dét hus er der nok rigtig mange, der kunne tænke sig at bo i. Det vil føre for vidt at gennemgå alle 14 arkitekter, der hver har flere projekter og tanker med på udstillingen, så her nogle nedslag.
Flere af dem arbejder i udstrakt grad med genbrugsmaterialer og restaurering af gamle eller ’udtjente’ bygninger - den ultimative form for genbrug. Tegnestuen Panum og Kappel forvandler fx et lille baghus, der oprindeligt har været en stald, til en lækker, moderne mikrobolig.
Optagetheden af materialer er et gennemgående træk, som for eksempel Hald & Ravnborgs reol med indsamlede materialeprøver eller biopsier, som de kalder dem, fra byggepladser rundt omkring i København med et ønske om at lære materialerne bedre at kende.
I det hele taget er begrebet ”urban mining” eller ”urban minedrift” ved at vinde frem. Det dækker over, at man betragter de materialer, der er i et hus, der skal rives ned, som materialer, der kan udvindes og genbruges, som når tegnestuen Panum & Kappel vil genanvende betonelementer fra en boligblok i Voldsmose som råstof til nye rækkehuse.
For at lette processen i fremtiden arbejder Lynge Lynge Arkitekter sammen med en virksomhed, der fremstiller porebetonelementer, der i sig selv er isolerende nok til at danne en ydervæg, med et ønske om at gøre det så let at skille elementer ad igen, at de nemt kan genbruges.
Ideerne er mange, og det er en fornøjelse at opleve talentet og den boblende kreativitet. Men det er også en krævende udstilling. Jeg kan kun opfordre til, at man tager sig den nødvendige tid og går på opdagelse.
Fokus ryger undervejs
Når den alligevel kun får 5 ud af 6 mulige stjerner, er det fordi, at den ikke formår at holde helt skarpt fokus på dens målsætning, som ellers netop er det, der gør den så væsentlig.
De erklærede nøgleord for udstillingen er håndværk, bæredygtighed og arkitektur. Alligevel kan den ikke helt finde ud af, om den skal insistere på det, eller om den også skal påtage sig at præsentere værker af unge tegnestuer, der bare er rigtig god arkitektur.
Når håndværk og bæredygtighed er nøgleord, er det for eksempel svært at se, hvad tegnestuen Johansen Skovsteds projekt til et nyt kontorhus og lager af industrielt fremstillede betonelementer for CODAN har at gøre på udstillingen. En prøvestøbning af et betonelement er endda opstillet som blikfang ved indgangen til centret.
Det er synd for tegnestuen, der ellers er en af de allermest talentfulde unge tegnestuer, ikke mindst eftersom CODAN huset kommer til skygge for to af tegnestuens andre projekter, der passer langt bedre ind i udstillingen, nemlig pumpestationerne i Skjern ådal og de forskellige værker for fuglekiggerstationen på Tipperne i Ringkøbing fjord. Og det er synd for udstillingen, der mister lidt af sit ellers skarpe fokus.
Udstillingen kan opleves frem til 5. november 2023.
Du kan møde følgende tegnestuer og arkitekter i udstillingen: Hahn Lavsen, Hald & Ravnborg, Johansen Skovsted Arkitekter, Jonathan Houser, Lynge Lynge Arkitekter, NOAA, Office Kim Lenschow, Panum & Kappel, Peter Kjær Arkitekter, Reværk, Rex Skov Arkitekter, Jespersen Nødtvedt, Pihlmann Architects og Verna.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
