Dette er imidlertid ikke en almindelig anmeldelse, men snarere et indlæg i debatten end en anmeldelse, for den handler om, hvordan en by som Vrå vil kunne udvikle sig i fremtiden. 

Fremtiden er jo betydeligt mere uhåndgribelig og sværere at tage stilling til end bygninger, der allerede står. Normalt kan du som læser tage ud og se det, jeg skriver om, og ved selvsyn konstatere, om jeg har ret eller ej. 

I dette tilfælde må du vente fem til ti år. 

Jeg vil argumentere for, at Vrå står ved en skillevej. Hvis man træffer de rigtige beslutninger, kan Vrå efter min mening udgøre en gylden mulighed for Hjørring Kommune. 

Træffer man de forkerte, vil Vrå efter al sandsynlighed gå samme problemer i møde, som så mange andre byer på dens størrelse gør i disse år.

Vi kommer flere gange om året til Vrå. 

Årsagen til, at vi kommer, er det, der sker i udstillingsbygningen. Den eneste årsag faktisk. 

Der er dels den årlige Vrå-udstilling, som er kendt som et ”must” for alle kunst- og arkitekturinteresserede i Nordjylland, og som gennem mange år har sat Vrå på det kulturelle Danmarkskort. 

Dels de mange andre udstillinger - udstillingsbygningen er kendt for et højt niveau.

Hver gang, vi kommer, undrer det mig, hvorfor Hjørring Kommune ikke har udnyttet det oplagte potentiale, som byen efter min mening har. 

Derfor måtte jeg tage mig til hovedet, da jeg læste i Nordjyske, at Hjørring Kommune over nogle år vil afvikle udstillingsbygningen – det er jo det, der reelt ligger i kortene.

Med toget tager det cirka en halv time, fra man står på toget i Vrå, til man står på stationen midt i Aalborg. Det svarer til rejsetiden fra oplandsbyer som Langholt, Stae eller Grindsted til Aalborg C. 

Målt i rejsetid kan man altså lige så godt bo i Vrå som i nogen af Aalborgs populære forstadskvarterer eller oplandsbyer. 

Men Vrå har et potentiale til at kunne tilbyde langt mere end de nævnte forstadskvarterer eller oplandsbyer. 

Med udstillingsbygningen, højskolen og Uhrenholdts Gård har byen skelettet til et borgernært kulturliv. 

Aalborg og til dels Hjørring har i regional målestok store kulturinstitutioner, men Vrå har potentielt det, som Aalborg ikke har: Mindre institutioner drevet af lokal entusiasme. 

Institutioner som på grund af deres størrelse og lokale forankring har langt lettere ved at række ud til borgerne. 

Tilmed er der tale om veletablerede institutioner, der gennem mange år har bevist, at de arbejder på et højt niveau, og ikke underlige nye konstruktioner som den ”black box”, Aalborg Kommune i en panisk spareøvelse forsøger at markedsføre som en løsning for vækstlaget. 

Med andre ord har Vrå potentialet til at tiltrække såkaldte ”ressourcestærke” fra specielt Aalborg, men også Hjørring og Brønderslev, hvis byen ellers markedsføres på den rigtige måde. 

Og ikke nok med det. Skal man tiltrække de ressourcestærke skattekroner, skal der selvfølgelig også være attraktive steder at bo. 

Nu er det jo så heldigt, at Vrås gamle skole, der ligger lige op ad højskolen og i gåafstand fra stationen, ikke længere er i brug. 

Her er et perfekt byudviklingsområde, hvis den rigtige udviklingsstrategi anvendes.

Utallige byer på Vrås størrelse eller større kæmper i disse år en febrilsk kamp for overlevelse og for at opbygge det, Vrå allerede har til overflod. 

Hvis Vrå skal udnytte sit potentiale, spiller udstillingsbygningen en nøglerolle. Dels på grund af engagementet af frivillige, der sikkert sagtens kan opdyrkes yderligere, dels fordi den i høj grad er byens ansigt og berøringsflade ud ad til.

Vrå-udstillingen og de øvrige udstillinger og aktiviteter omkring udstillingsbygningen er ganske enkelt det, Vrå er kendt for uden for bygrænsen. Hvis først udstillingsbygningen er lukket, så er den lukket. Det, den står for, kommer ikke tilbage.

Man kan ikke bare i et snuptag genskabe et miljø, der har taget mere end 50 år at opbygge, og som har arbejdet sig op til et niveau, der er anerkendt på nationalt og internationalt niveau med fx deltagelsen i JCE-biennalerne.

Derfor står Vrå nu ved en skillevej. 

Skal byen langsomt men sikkert blive en blandt de mange andre småbyer, der gisper efter vejret i en langsom og sej kamp for overlevelse. 

Eller skal byen udvikle sig til en lokal kultur-hub i Vendsyssel med national anerkendelse, der i denne tid, hvor de store byer vokser på de små bysamfunds bekostning, formår at vende strømmen. 

Ifølge Byggeøkonomisk Videncenter, vil væksten i de seks-syv største byer fortsætte, og det vil tilbagegangen i de mindre byer også. 

Hvilken by i Danmark på Vrås størrelse vil ikke i den situation brændende ønske sig at have et kulturliv, som det Vrå har en lang og veletableret tradition for? 

Tilmed med et potentiale til at blive et endnu stærkere ”brand”, fordi man allerede er godt i gang med at række ud til byens borgere. 

Udstillingsbygningen gør byen kendt på nationalt plan, og højskolen trækker unge til byen. 

Og hvilken by på Vrås størrelse ville ikke i tilgift ønske sig at ligge inden for en halv times rejsetid fra centrum af en af de store byer, der også i fremtiden vil være vækstcentre?

Og hvilke omegnskommuner til de seks-syv kommuner, der vil opleve en fremtidig befolkningstilvækst, vil ikke ønske sig at have en ”forpost” som Vrå liggende strategisk perfekt placeret tæt på kommunegrænsen?