Signe er ny leder i Vrå: - Der er mange, der spørger, hvorfor vi ikke kun viser nordjyske kunstnere. Den idé er så forfejlet!

Kunstbygningen i Vrå bliver fremover en langt tydeligere stemme i debatten om den danske kunstscene, og man kommer også til at opleve den langt væk fra dens faste rammer i Vrå, fortæller ny leder Signe Højmark, der ser frem til at trække både nationale og internationale kunstnere

Kunstbygningen i Vrå, der er kendt for sin modernistiske samling, har de seneste år taget et skridt imod ung samtidskunst. De skridt bliver endnu større fremadrettet under ny leder Signe Højmark. Foto: Martin Damgård

VRÅ:I en vindueskarm med friske blomster fra haven sidder en pige med nøgne ben under en løs sommerkjole og broderer navnene på sine veninder ind i de bare fodsåler. Det er så yndigt, og det bundfalder sig ikke med det samme, men når det går op for én, hvor nålen går igennem og kommer ud, kan man mærke videoværket af Inger Agger Hougaard i maven.

Kunstbygningen i Vrå viser lige nu ung dansk samtidskunst, og interessen hos både det unge og det ældre publikum er stort, fortæller Signe Højmark, kunstbygningens nye leder, der tiltrådte 14. marts.

- Det er interessant at se, hvordan dem, der egentlig kommer for at se Svend Engelund, bliver draget af samtidsudstillingen. Der opstår nogle rigtig gode samtaler om, hvad der er på spil - hvad der rører sig hos de unge kunstnere, fortæller hun om kunstbygningen, som nogle dage endnu viser ”Ung Dansk Samtidskunst 22”.

- Lige nu rammer vi begge dele - modernismen og den unge kunst. Det bliver ikke en regel fremover, men det er et fokus, der er godt at have - at vi også skal pege frem. Det lyder banalt at sige, men det er i høj grad dét, det handler om for mig.

- Vi har otte af landets bedste tegnestuer repræsenteret i samlingen af Vrå-kunstnere, men jeg kan ikke se, at der har været en decideret arkitekturudstilling her. Arkitektur er ellers noget, mange interesserer sig rigtig meget for lige nu - det samme med kunsthåndværk, og vi kommer til at vise begge dele. Foto: Martin Damgård

I forgrunden værket ”Ud af min krop” af Laura Højvang Degn. I baggrunden Anne-Sofie Overgaards vævede tidsmaskine og Anne Lindgaard Møllers soltegninger.

Folk må ikke gå ind i en mur

Mange kender Signe Højmark som kurator og projektleder for Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm, hvor hun skabte Hanstholm Art Space, der viste værker om menneskets forhold til naturkræfterne i samarbejde med den lokale slagter, skibssmedjen og havnen for et konstant voksende publikum.

Kunstbygningen i Vrå er hendes nye Hanstholm, og visionerne om at bringe samtidskunsten ud af storbyerne har hun taget med sig.

- Kunstbygningen i Vrå opfattes af nogle som et lokalt udstillingssted, men vi arbejder i høj grad med den nationale kunstscene, og det er lige præcis sådan et sted, Statens Kunstfond skal ud at se, siger hun.

Til forskel fra tidligere står hun denne gang i spidsen for en platform, der ER udviklet. Et selvgroet sted der rummer Danmarks næststørste kunstnersammenslutning, og hvor respekten for kunstens rolle i samfundet ligger som en tradition, som det nu er op til hende at udvikle videre på.

Du kan have en kunstner fra Sydafrika, der bedre kan se og skildre noget interessant ved Vrå, end en kunstner, der bor fem kilometer væk.

Signe Højmark

Hun fremhæver den tidligere leder Henrik Godsks arbejde med at etablere JCE Biennalen, hvor kunstnere fra syv europæiske lande medvirker på en censureret udstilling, der flytter rundt over to år. Den er lige nu sat på pause ovenpå corona, men både Montrouge i Paris og Museo dÉmpordá i Catalonien vil meget gerne fortsætte samarbejdet med Kunstbygningen i Vrå, faktisk taler de om at udvikle nyt sammen.

- Noget af det vigtigste, jeg tager med mig fra Hanstholm, er undersøgelsen af, hvordan vi kan servere samtidskunsten, så folk ikke oplever at gå ind i en mur af indtryk, de ikke kan skabe sammenhæng i. Det handler kort sagt om at skabe relevans, siger hun.

Og hvordan gør man så det? Den ene måde at gøre det på er at få fløjet kunst ind, som ikke er stedspecifik og så lægge store kræfter i formidlingen. Den anden måde er at lave noget, der er født på stedet med en relevans netop på grund af et afsæt i det lokale.

- Jeg er meget optaget af især det sidste - af hvad der definerer et sted og dets befolkning. Hvad taler folk om her, som man ikke gør andre steder, hvad bliver der produceret her - hvad er relevant? Og så kan man invitere kunstnere til, hvis praksis passer ind i det, siger Signe Højmark, der ofte får spørgsmålet om, hvorvidt det primært bliver de nordjyske kunstnere, der arbejdes med.

- Hele den diskussion finder jeg så forfejlet - den er baseret på et snæversynet og gumpetungt argument om, at vi kan og vil selv i Nordjylland. At vi bør lave et trygt reservat for vores egne, så de ikke bliver kørt over af nogen udefra. Men du bliver jo kun kørt over, hvis ikke du kan matche, og nordjyske kunstnere skal jo også kunne bevæge sig ud af Nordjylland. Du kan have en kunstner fra Sydafrika, der bedre kan se og skildre noget interessant ved Vrå, end en kunstner, der bor fem kilometer væk, siger Signe Højmark, der i Hanstholm blandt andet har samarbejdet med den norske tegnestue Stiv Kuling, der har gjort det til deres speciale at forstå det lokale gennem traditioner, materialer og mentalitet.

Til august kan du møde Kunstbygningen i Vrå på Kulturmødet på Mors, hvor de skaber et publikumsinddragende værk på en kæmpevæv, hvor der væves med bæredygtige materialer. Kunstneren er Anne-Sofie Overgaard, hvis værker kommer til at hænge i baggrunden som en "silent partner" i debatterne på scenen i Musikværket. Foto: Martin Damgård

Vi skal vokse i nordjydernes bevidsthed

Udover at samle samtidskunsten endnu mere op, skal kunstbygningen også blive en tydeligere institution i hele regionen, lyder den anden del af visionen. Det kan den gøre ved at tage del i den større diskussion om kunstscenen i Nordjylland og sætte barren højt.

Og så skal kunsten i højere grad rykkes ud af huset. Det er noget, kunstbygningen har arbejdet med tidligere – for nogle år siden blev der lavet gavlmalerier og landart i Vrå, og den har tidligere været med på kulturmødet. Også her skrues der op.

- Hvis ikke folk er så hurtige til at komme til Vrå, så må Vrå komme til Aalborg eller Kulturmødet Mors. Skal vi vokse i folks bevidsthed, skal vi indgå i flere tværgående samarbejder. Vi kan noget forskelligt på kulturinstitutionerne i de forskellige byer, og vi kunne i langt højere grad gøre brug af hinanden. Deles om kunstnere og lave fælles indsatser, det samme gælder de mange mindre udstillingssteder, der popper op, siger Signe Højmark, der trods Nordjyllands størrelse ser en centrum-periferi-problematik heroppe.

Når hun ser på Aalborg, så lukker mange af udstillingsstederne sig i dag om sig selv, vurderer hun og peger på Kunsthal Nord som et sted, hvor det står i deres fundats, at de har en regional forpligtelse.

- Men det har jeg svært ved at se, at de gør, for alle deres udstillinger vises der, og mange af deres udstillinger handler om at forholde sig til Nordkrafts egen historie og 'rå rammer', vurderer hun.

Men der blæser nye vinde.

- Tingene har længe stagneret i en bestemt form, men man ser lige nu en yngre generation komme på banen, der agerer anderledes. En generation af kunstnere og kuratorer, som tænker i relevans, kontekst og forankring. Et stærkt spor hos kuratorer lige nu er at blande sig i samfundsdebatten. Nogle gør det ved at være meget miljøorienterede og arbejde med bæredygtighedsagendaer og iscenesætte tiltag som kunst. Det der med at tage et ansvar er også presserende for mig som kurator, siger den ny direktør, der er blevet ansat af kunstbygningens bestyrelse på grund af netop denne tilgang.

- Jeg håber, at Kunstbygningen i Vrå i endnu højere grad bliver et sted, hvor folk synes, at det er rart at komme, og hvor de har lyst til at hænge ud og sætte sig ned og læse eller tegne udover at se udstillingerne. At de tænker på det som et sted, hvor man skal hen og gøre noget, i stedet for at se noget. Foto: Martin Damgård

- Det ville være nemt at sige, at det her sted skal have mange besøgende, og så handler det om at lave nogle store flotte events, så alle kan råbe ud om os. Men tiden, hvor kunst blev meget eventagtig, er passé, fordi det ikke er særlig bæredygtigt, og fordi folk ønsker mening og input til eftertænksomhed. Derfor er vi nødt til at være yderst bevidste om, hvorfor vi gør det, vi gør. Og midt i det skal der selvfølgelig være plads til, at vi kan vise en kunstner, 'bare' fordi det er en god kunstner. At lade fantastisk kunst shine i sig selv.

Mere om Kunstbygningen i Vrå

Kunstbygningen i Vrå er en selvejende institution. De modtager et kommunalt tilskud og har indtægter på entré, salg af kataloger og bøger, sponsorstøtte samt fondsstøtte til udstillinger.

Kunstbygningen blev født, da en højskoleforstander tog initiativ til, at kunstneren Svend Engelund, der havde lokale rødder, havde en udstilling i Vrå. Det blev startskuddet til Vrå Udstillingen, hvis kreds af tilknyttede kunstnere bliver større og større. I 1976 byggede man Friis-salen, i 1992 og 2004 opførte man de nye dele af huset.