Kulturcenter er på tegnebrættet
Projektforslag til Sindals nye samlingssted fremlægges på stormøde i Sindalhallen
SINDAL: En arbejdsgruppe fra seks foreninger i Sindal har udarbejdet et projektforslag til et nyt sports- og kulturhus, som skal ligge på plænen foran cafeteriet til Sindal Hallen og foran svømmehallen.
Centret er på 750 kvadratmeter med en 150 kvadratmeter stor sal i midten. Det rum bliver højloftet og med et centralt placeret stort pyramidelys. Rundt om salen skal der være en del mindre rum til blandt andet møder, kreativt værksted og spise- og opholdsrum samt anretter køkken.
- Vi har prøvet at tage de udsagn ind forslaget, som kom frem på borgermødet for et år. Dem har vi arbejdet videre med siden, siger Jens Ole Jørgensen, formand for arbejdsgruppen og formand for SIF Erhverv.
De seks foreninger inviterer torsdag 13. juni kl. 19 til et nyt stormøde for byens og egnens borgere, hvor de kan kommentere forslaget.
Det bygger på, at der kan foregå alle former for aktiviteter i centret, herunder også til større arrangementer som teaterforestillinger og koncerter.
Blandt andet derfor skal inddelingen af rummene være fleksible via anvendelse af foldedøre. Således kan den store sal lægges sammen med en mindre sal, så der i alt kan tages 225 kvadratmeter i brug.
Foruden til møder og foreningsaktiviteter er det også en central tankegang i forslaget, at centret skal kunne lejes ud til familiefester.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.