Dronninglund

Kulturelle ildsjæle modtog pris

Borger9700's kulturgruppe blev modtager af Kulturprisen 2015 blandt en stribe nominerede

Margit Chemnitz, der er formand for fritids- og kulturudvalget, kårede vinderne. Foto: Kim Dahl Hansen
Margit Chemnitz, der er formand for fritids- og kulturudvalget, kårede vinderne. Foto: Kim Dahl Hansen

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Det blev kulturgruppen i borgerforeningen Borger9700 i Brønderslev, der modtog årets kulturpris 2015.

Else Simonsen og Dorthe Stiller modtog på gruppens vegne prisen på 15.000 kr.

- Den skal bruges i foreningen, fortæller Else Simonsen fra gruppen. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad pengene konkret skal bruges til. Men det står klart, at det er inden for kultur-området.

Men det skorter ikke på ideer i Borger9700.

Gruppen fik prisen for blandt andet at entrere med Den Kongelige Ballet.

- Det var en meget stor oplevelse, sagde formand for fritids- og kulturudvalget, Margit Chemnitz (V), der overrakte prisen, og det skete i Salen på Brønderslev Bibliotek, og det var KulturKompasset, der stod bag.

- Gruppen har taget initiativ til en del arrangementer. Lige fra Den Kongelige Ballet til en rockkoncert. Det er arrangementer, der er anderledes end dem, vi plejer at se i Brønderslev.

- Det er arrangementer, der henvender sig bredt. Den ny kulturgruppe har lagt et enormt arbejde for at glæde andre.

- Kulturgruppen er med til at sætte Brønderslev på landkortet.

Margit Chemnitz understregede, at kulturgruppen er god til at samarbejde med andre foreninger.

- Man kan sige, at gruppen er med til at gøre det mere interessant at bo i Brønderslev.

- Vi glæder os til at se flere arrangementer fra kulturgruppen, sagde Margit Chemnitz.

De nominerede til kulturprisen var foruden kulturgruppen, Brønderslev Biblioteks bogbus, Emma Elisabeth Nielsen, tidligere elev på Brønderslev Forfatterskole, Museerne i Brønderslev Kommune, Rikke Noor, Torben Thomsen, Brønderslev Amatør Scene, Vendsyssel Køreforening og det ny blad i Asaa-området ”Østkysten”.

I forbindelse med overrækkelsen underholdt R. Noor med blandt andet et Dolly Parton-nummer.

Else Simonsen glædede sig over, at KulturKompasset påskønner det arbejde, der udføres.

Foruden Else Simonsen og Dorthe Stiller er Henrik Hald også medlem af kulturgruppen. Han var forhindret i at deltage.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden