Arden

Kulturoplevelser på stribe i Arden

Veteranerne fra Burnin’ Red Ivanhoe er også blandt de navne, som i 2017 vil være at finde på plakaten i Kulturhuset Arden. ?PR-foto
Veteranerne fra Burnin’ Red Ivanhoe er også blandt de navne, som i 2017 vil være at finde på plakaten i Kulturhuset Arden. ?PR-foto

ARDEN: Grønlandske Rasmus Lyberth, evigtunge Peter Belli og rockveteranerne fra Burnin’ Red Ivanhoe.

Musikalske nostalgikere har meget at glæde sig til i Kulturhuset i Arden i den kommende halvsæson.

Det lokale kulturmekka har netop sendt sit nye sæsonprogram på gaden - men en række gode bud på oplevelsesgaver under juletræet.

Foruden Rasmus Lyberth, Burnin’ Red Ivanhoe og Peter Belli byder det musikalske repertoire i 2017 også på en koncert med bluesveteranen H.P. Lange m. band. HP Lange er netop nu aktuel med en ny cd - Travelling Man Blues - som han vil give smagsprøver på i Arden.

Teaterpublikummet i Arden har også god grund til at glæde sig til det nye år.

I samarbejde med Himmerlands Teater og Mariagerfjord Teaterkreds kan Kulturhuset Arden i alt præsentere tre forestillinger i første halvår af 2017: "Skakmat" om en menneskelig deroute, hvor sygdom, paragraffer og tvang svæver om kap med tilgivelse, næstekærlighed og broderskab. En ny cabaret med Jacob Morild - og en musikalsk cabaret-forestilling med "De Damer" under overskriften "Stik mig en muse" - og med sange fra den danske filmskat.

Kulturtallerken-konceptet forsætter også ufortrødent ind i 2017 med en kombination af foredrag, fællesspisning og fællessang.

I forårssæsonen kan Kulturtallerkenen bl.a. byde på et foredrag af forfatteren Henrik Bugge Mortensen om Kirsten Hüttemeier, Karin Dyhr fortæller om sin bog "Glaspigen", og tv-journalisten Kaare R.Skou deler ud af sine mange oplevelser indenfor murene på Christiansborg, alt imens Arden Frugt & Grønt sørger for det kulinariske, og Gritt Møller og Fatima Ali tager sig af den musikalske opvarmning og akkompagnementet til fællessangene.

Man kan læse mere om det samlede program i den nye sæsonfolder fra Kulturhuset, som netop er blevet husstandsomdelt i lokalområdet.

Billetter til de forskellige arrangementet kan som sædvanlig købes på via hjemmesiden Himmerlandsbilletten.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden