Hospitaler

Kun dansk løn ved sygehusbyggeri

Regionsrådsformand foreslår, at hovedentreprenør skal stå til ansvar for en ordentlig løn

Når det nye, store sygehus skal bygges i Aalborg Øst, skal det være uden underbetalte, udenlandske håndværkere, mener regionsrådsformand Ulla Astman. Arkivfoto
Når det nye, store sygehus skal bygges i Aalborg Øst, skal det være uden underbetalte, udenlandske håndværkere, mener regionsrådsformand Ulla Astman. Arkivfoto

Opdateret 17. maj 2022 kl. 10:06

AALBORG: Når der skal bygges sygehus for milliarder af kroner i Aalborg, skal det ske uden historier om underbetalte polske arbejdere.

Derfor foreslår regionsrådsformand Ulla Astman (S), at hovedentreprenøren skal gøres ansvarlig for, at overenskomsterne følges, også når det gælder underleverandørerne - fx udenlandske vikarbureauer.

I forvejen indgår konventioner og uddannelsesområdet, når opgaverne udbydes.

- Fra min gruppes side vil vi foreslå, at vi skærper det en tand mere, så vi laver det såkaldte kædeansvar. Så vil det være sådan, at hovedentreprenøren, som skriver under, hæfter på vegne af sine eventuelle underleverandører omkring ansættelsesforholdene, siger Ulla Astman.

Hun forventer, at der kommer udenlands arbejdskraft til i et eller andet omfang, når de store regionsbyggerier går i gang, og hun indrømmer, at det i sidste ende kan blive svært at kontrollere, om alt går ordentligt for sig.

- Det svære er jo kontrollen. Det skal jeg være helt ærlig at sige. Ja, vi kan få dokumentation fra vores leverandører om, at diverse krav er overholdt, men vi kan jo ikke i sidste ende helt klart kontrollere, om folk så også får udbetalt dét, som de skal, siger regionsrådsformanden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden