Overgrebssag for landsretten
Ankesagen mod ægteparret fra Aalborg Øst, der er dømt for grove sexovergreb mod datters veninder, begynder mandag
Opdateret kl. 19:20
AALBORG: Ankesagen mod en 33-årig mand og hans 34-årige hustru begynder i morgen ved landsretten i Aalborg. Ægteparret blev 1. november sidste år idømt henholdsvis otte og seks års fængsel ved Byretten i Aalborg for grove sexovergreb og voldtægt af tre piger i alderen 13 og 14 år, som var veninder med de dømtes datter.
Overgrebene fandt sted i parrets hjem, når veninderne skulle overnatte hos datteren og blev drukket fulde - hovedsagligt i sommeren 2011.
Under retssagen i byretten kom det frem, at sexovergrebene havde fundet sted i forbindelse med fester, hvor der blev røget hash og drukket tæt, ligesom man spillede et drukspil, der udviklede sig til sex-lege.
Ægteparret blev anholdt 31. august 2011, da en den gang 13-årig pige betroede sig til sin plejemor og fortalte, at hun påvirket af alkohol og hash to gange blev udsat for fuldbyrdede voldtægter i ægteparrets hjem.
Både 33-årige mand og hans 34-årige hustru har hele tiden nægtet sig skyldige. Dog har den 34-årige kvinde erkendt at have været med til i marts 2011 at have foretaget sexovergreb mod end dengang 14-årig pige.
Sagen fortsætter til og med 24. april.