E‑handel

Kun få tør købe dagligvarer på nettet

Online-køb af dagligvarer er ikke slået igennem herhjemme

Vi køber lystigt rejser, pc’er og hvidevarer på nettet. Men mælk og kartofler vil 9 ud af 10 danskere helst handle i en fysisk butik.
Vi køber lystigt rejser, pc’er og hvidevarer på nettet. Men mælk og kartofler vil 9 ud af 10 danskere helst handle i en fysisk butik. Michael Bygballe

NORDJYLLAND: Vi svinger flittigt dankortet på nettet for at købe rejser, tørretumblere og tablets. Men de færreste smider til gengæld dagligvarer ned i den digitale indkøbskurv, viser en ny landsdækkende analyse, som Epinion har lavet for Eniro Danmark.

Kun 7 procent af danskerne foretrækker at købe dagligvarer på nettet, mens hele 90 procent stadig helst vil slå et smut ned i det lokale supermarked. Det skyldes især, at folk er nervøse for varernes friskhed, når de ikke selv kan udvælge dem. Mange svarer også, at de bliver inspireret af at handle i en fysisk butik.

- Danskerne er blandt dem i Europa, der handler mest på nettet. Men vores undersøgelse viser, at de færreste er trygge ved at købe dagligvarer på nettet. Netbutikkerne kan både spare folk for tid og penge i en stresset hverdag, men de har stadig et stykke vej til at overbevise danskerne om, at deres produkter er lige så gode som dem, man kan finde nede i det lokale supermarked, siger Stefan Kercza, administrerende direktør hos Eniro Danmark og fortsætter:

- Det skal være nemmere for forbrugerne at finde tilbuddene på nettet, og samtidig bør e-supermarkederne være bevidste om at målrette deres lokale søgbarhed, så den er tilpasset lokalområdet, hvor de leverer til. Men trods alt indikerer tallene, at online-udviklingen kan tage fart de kommende år.

Priskrig kan ændre billedet

Sidste år foretrak blot 3 procent af danskerne at handle dagligvarer på nettet, så antallet er stigende, viser Eniros undersøgelse.

Og kampen om dagligvarekunderne er da også gået ind i en ny fase, efter at online-dagligvarebutikken Nemlig.com blæste til priskrig mod landets discountkæder, påpeger Stefan Kercza.

- Hidtil har online-butikkerne slået på fleksibilitet og nemhed som de parametre, de skilte sig ud på. Men når de nu begynder at matche discountkæderne på prisen, er de pludselig en helt anden, alvorlig konkurrent, siger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden