København

Kun hvert andet barn brugte sikkerhedsbriller

53 børn var så uheldige at komme til skade, da nytårskrudtet sidste år skulle fyres af. Kun halvdelen brugte beskyttelsesbriller

Arkivfoto
Arkivfoto Ulrik Bang

KØBENHAVN: Overlæge Jens Lauritsen fra Ulykkes Analyse Gruppen på OUH er rigtig ærgerlig over, at ikke flere bærer sikkerhedsbriller.

- Vi ved, at briller er den mest effektive beskyttelse mod den mest alvorlige fyrværkeriskade - nemlig at miste synet, siger han.

Hvorfor børn får lov til at rende rundt uden beskyttelsesbriller i nytåret, forstår Jens Lauritsen simpelthen ikke.

- Ingen af dem, som bar sikkerhedsbriller, har mistet synet, siger han.

Derfor er det vigtigste sikkerhedsråd set fra hans synspunkt: Forsyn dine børn med sikkerhedsbriller og sørg for, at de har dem på, når de skal nyde lyden af heksehyl og synet af farvestrålende raketter.

Gå til relaterede emner

Forsiden