Ældreforhold

Kun én springer til fire plejecentre

De fire mindre plejehjem kan trække på én springer

Gitte Krogh: - Én nattevagt skulle kunne klare opgaven med hjælp fra en springer. Arkivfoto
Gitte Krogh: - Én nattevagt skulle kunne klare opgaven med hjælp fra en springer. Arkivfoto

Opdateret kl. 09:43

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Der bliver ikke fast to nattevagter på de mindre plejecentre i Brønderslev. Der skal fremover kun være én nattevagt, men denne nattevagt kan tilkalde en kollega i pressede situationer - en såkaldt springer. De fire plejecentre deler i dag to og to en nattevagt. Men fremover er det planen, at alle fire plejecentre skal dele en nattevagt - En såkaldt springer.

Ældreomsorgsudvalget har drøftet spørgsmålet, men mener, at den nuværende ordning skal fortsætte, og det er holdningen, at den skal.

- Det vil koste 2,6 mio. kroner, hvis der skal være to nattevagter på hver af de fire mindre plejecentre. Det er der ikke økonomi til, oplyser formand for ældreomsorgsudvalget, Gitte Krogh (V).

I forbindelse med budgetlægningen for 2017 blev det vedtaget, at der skulle spares 6 mio. kr. på ældre-området, og her blev blandt andet nattevagterne ramt.

Gitte Krogh fortæller, at det er lederne på plejecentrene, der står for bemandingen.

- Vi har givet dem kompetence til at lave vagtplanerne.

Gitte Krogh peger på, at der bliver mindre pres på de mindre plejecentre, når de nedskrives til 17 pladser, som et led i, at der i dag er en del tomme pladser på plejecentrene.

De fire plejecentre er Hellevadlund i Klokkerholm, Rosengården i Jerslev, Elmehøj i Øster Brønderslev og Stengården i Hjallerup. I dag er der to nattevagter på Rosengården og Stengården, men det skal der ikke være fremadrettet.

Gitte Krogh siger, at en faglig vurdering pege på nødvendigheden af en øget bemanding i særlige tilfælde. Men det ser ud til at én nattevagt kan klare opgaverne, når der bliver færre beboere.

- Vi har kigget på, hvad andre kommuner gør, og de omkringliggende kommuners praksis flugter eller ligger under niveau for den plan, der er i Brønderslev Kommune, fortæller Gitte Krogh.

Oplægget har været præsenteret for alle nattevagter på de fire centre og kommunens fællestillidsrepræsentant på FOA-området. Medarbejderne har indgivet deres ønsker til fremtidig opgaveløsning, og disse er indfriet på baggrund af vakante stillinger. Der er ikke afskediget medarbejdere som et led i omlægningen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden