Brønderslev

Kunst på 60 glasplader

Kunstner har lavet kunstværk hos Bo-Glas

Kunstværket er pakket godt ind. ?Privatfoto
Kunstværket er pakket godt ind. ?Privatfoto

Opdateret 28. oktober 2016 kl. 20:49

BRØNDERSLEV: Om kort tid åbner Skanderborg Fælled, som samler rådhus, politistation og dobbelthal i samme bygning. Husets foyer bliver adskilt fra den store hal af et 2 gange 32 meter langt og knap tre meter højt glasmaleri "Ved søen".

Værket er skabt af kunstneren Vibeke Tøjner, og en stor del af arbejdet med at skabe kunstværket er sket i Brønderslev. Nærmere bestemt hos Bo-glas A/S, som fik orden med at levere glasset til det unikke kunstværk.

I forsommeren indlogerede Vibeke Tøjner sig ind i et sommerhus og tog hver dag hen til Bo-glas og håndmalede 154 forskellige former på 60 glasplader, som efterfølgende blev monteret på Skanderborg Fælled som et samlet værk.

Værket er pakket ind, og det bliver det indtil i dag, hvor Skanderborg Fælled åbner officielt og det unikke kunstværk afsløres.

Glasmaleriet er fremstillet efter en ny metode, og det er mig bekendt også ret utraditionelt, at en kunstner "flytter ind" i produktionshallen på en virksomhed for at skabe sit værk.

- Det har taget over et år og mange hundrede timer med penslen at skabe værket "Ved søen", fortæller Vibeke Tøjner.

- Det store bygningsintegrerede værk viser mødet mellem skov og sø, mellem lukkethed og transparens. Værket er inspireret af den natur, Skanderborg Kommune er så kendt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden