Børneporno

Lå inde med 41 timers børneporno

Mand dømt for at indsamle og udbrede fotos og film med børneporno.

En 34-årig mand fra Aalborg skal 90 dage i fængsel for at downloade og dele børneporno. Manden tilstod i retten i Aalborg, at han havde besiddet over 1.000 utugtige billeder af børn og mere end 41 timers video. En skærpende omstændighed var, at manden ikke bare havde hentet materialet ned på sin egen computer. Han havde også delt en række billeder på facebook i foråret 2011 samt delt film med børneporno med andre via internettet. I retten forklarede den 34-årige dog, at han først et stykke henne i forløbet, opdagede, at han benyttede et fildelingsprogram, der automatisk sendte hans film videre til andre. Det var fra august 2008 til maj 2011, at han havde indsamlet børnepornoen. Ud af de godt 1.000 fotos var de 46 i den groveste kategori med grov seksuel karakter. Desuden var 40 af de i alt 662 film i samme grove kategori. Under anholdelsen tilbage i maj fandt politiet også en dåse CS-gas hos manden, som han ikke havde tilladelse til.