Danmarksdemokraterne: Færre malkekøer og grise giver et massivt problem for Danmark
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
En ny prognose fra Københavns Universitet viser, at Danmark står over for et fald i antallet af malkekøer og grise på henholdsvis 16 og 17 procent frem mod 2035, som følge af den grønne trepartsaftale. Det er ikke bare bekymrende, men det er katastrofalt for både fødevareproduktionen, arbejdspladserne og vores vareeksport.
Danmark producerer i dag fødevarer til mellem 22 og 25 millioner mennesker verden over. Samtidig stiger verdens befolkning støt. Det er derfor svært at forstå, hvorfor vi skal gå i den stik modsatte retning og producere mindre – ja, tilmed har SMV-regeringen indført en ny CO2-afgift som kun rammer de danske producenter. Det er tudetosset.
I Danmarksdemokraterne ser vi med stor alvor på de nye forventninger. Når kvæg- og svinebestanden falder så markant, påvirker det hele fødevarekæden fra stalden til supermarkedet. Det sætter den danske forarbejdede fødevareindustri, slagterier, mejerier og de mange forædlingsvirksomheder under stort pres. En samlet dansk fødevareklynge, der beskæftiger omkring 130.000 danskere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.