Han ønsker sig en lokal afgift, som tilfalder kommunen.

Han mener samtidig, at Dansk Erhverv er præget af ”gammeldags tænkning” og foretrækker én turist, som bruger 100 kroner frem for ti turister, som bruger ti kroner. 

Det vil der næppe været noget tænkende menneske, der er uenig med Kelkelund i. Kelkelunds følelsesladede indlæg skal dog have et par fakta med på vejen.

Det er rigtigt, at Dansk Erhverv tager virksomhedernes parti. Men også deres mere end 153.000 medarbejderes og alle gæsternes parti. Og gør man det, tager man danskernes parti.

Uanset vokale stemmer skal følelser bestemt anerkendes. For det er naturligvis rigtigt, at hvor der er turister, er der friktion. Hvor der er mennesker, er der friktion. Det er der på en banegård, i supermarkeder, i svømmehallen og i enhver skoleklasse.

Debatten er dog desværre skæv. 

Ikke overturisme i Danmark

Det suverænt store flertal høres nemlig sjældent. 

Heldigvis er danskernes opbakning til turismen i Danmark massiv. 78 pct. mener, at der er flere positive end negative konsekvenser for hele Danmark. Kun 2 pct. mener, at der er flere negative konsekvenser for Danmark og deres lokalområde.

Og måske overraskende er det borgerne i de mest turismeprægede områder, der er mest positive. Danskerne oplever, at turisme bidrager positivt til den lokale økonomi, det lokale handelsliv og beskæftigelsen i lokalområdet. 

Turismen bidrager også til udvalget af restauranter og spisesteder, udvalget af kultur og aktiviteter samt stemningen/livet i lokalområdet.

Der kan være flere grunde til, at enkelte oplever overturisme. 

Ved kysterne er der en massiv trend, hvor danskerne benytter naturen mere og mere. De løber, cykler, vandrer, lystfisker og dyrker vandsport mere end nogensinde før. Det bør vi glæde os over.

Går vi faktabaseret til værks, er der i Danmark i international sammenligning meget lidt turisme.

Mål både på intensitet (antal turister i.f.t. indbyggere) og densitet (antal turister i.f.t. areal) er Danmark i Europa langt nede på listen. 

København og Skagen tåler ingen sammenligning med Amsterdam, Barcelona, Kreta eller Mallorca.

Det er uopfindsomt bare at skrue på skatten. Den skat vil der kun være en til at betale, og det er kunden. 

Vi minder stilfærdigt om, at mere end 53 mia. kr., som gæster bruger i Danmark, ender i offentlige kasser i form af moms, skatter og afgifter. De 53 mia. kr. finansierer bl.a. børnehaver, grøn omstilling og kollektiv trafik.

Selvfølgelig er der tidspunkter i Skagen, hvor der er mange mennesker på samme sted og tid. 

Det skal håndteres med planlægning, nudging og alle de andre midler i værktøjskassen. 

Der vil altid være dage og tidsrum med ekstra tryk på de mest populære steder, men måden, man håndterer trykket, er afgørende. Det er her, adfærdsdesignere, byplanlæggere og arkitekter kommer ind i billedet.

Endelig glæder vi os over, at Kelkelunds partifælle, Erhvervsminister Morten Bødskov på Christiansborg, er en effektiv stopklods for uigennemtænkte skatter.