Vi er nødsaget til at betragte statsministerens trepartsforhandlinger som en slags opfundet snak, som et forsøg på at redde den nødstedte regering. Først og fremmest for at redde tre ministrer som har "jokket i spinaten".

Der findes ikke superministre. Den eneste grund til, at de benævnes som superministre er for at lade befolkningen tro, at vi har nogle mennesker, som er klogere end alle andre. 

Vores erfaring er, at alle folketingsmedlemmer kan anvendes som superministre, giv dem kompetence, et fornuftigt budget og tilstrækkelig med penge, så klarer de næsten alle problemerne på super niveau.

Baggrunden for at blive udnævnt til minister har mange årsager. Man kan tale om venskab, dygtighed, flittighed, og selvfølgelig almindelig anerkendelse efter tur. 

I denne anledning står det så klart, at statsminister Mette Frederiksen har mistet tilslutning fra befolkningen og herfor prøver med krumspring at bilde os ind, at nu er der endelig kommet styr på alle problemerne.

Det er nu den 12. minister i rækken af skatteministre, der må gå af med en uløst opgave, om etablering af en brugbar ejendomsvurderingsskat.

Alle undrer sig over sværhedsgraden i denne opgave, som er så ligetil, hvis man ændrer opgaven fra socialistisk flueknepperi til realisme, så vil opgaven at beregne herlighedsværdien i at have en bolig på et antal kvadratmeter, kunne gøres meget enkelt.

De ejendomme, vi bor i har en beboelse på et antal kvadratmeter, inde og ude. Lægger man beliggenhed til, så har man den egentlige værdi i et bo i en ejendom. 

Hvor mange vandhaner og toiletter man har, kan aldrig komme ind under merbetaling af ejendomsskat. Alt er i forvejen registreret i de statslige og kommunale registrer. 

Jeg læste med stor glæde bogen: "Skattemagt, ligegyldighedens arnested" fra Victoria Forlag, hvor et par ældre kvinder tager sagen i egen hånd og sender alle de uduelige skatteministre ned på havets bund. Herlig og humoristisk løsning på problemerne.