Ordningen er et underligt misfoster blandt de kommunale aktiviteter. Det er som om, man har glemt, hvad formålet med den kommunale pasning er. Det har altid været en kommunal opgave at sikre gode og forsvarlige pasningsordninger, så kvinderne kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Op gennem 60`erne og 70`erne var der akut behov for arbejdskraft. 

Dengang var kvinderne den helt store arbejdskraftreserve, som blev trukket ud på arbejdsmarkedet, netop fordi det var muligt at få børnene passet på forsvarlig vis. I den sammenhæng, og også fordi vi dag igen står i en akut mangel på arbejdskraft, virker det grotesk, at trække kvinder ud af arbejdsmarkedet og betale dem for at gå hjemme og passe egne børn.

Tilbageslag

Ordningen er et tilbageslag for ligestillingen. Der er nok ingen tvivl om, at det hovedsageligt vil være kvinder, der kommer til at benytte sig af ordningen. Det betyder, at disse kvinder nu bliver trukket ud af arbejdsmarkedet i op til 2 år. Konsekvensen for kvinderne er et kæmpe løntab, dårligere pension, øgede vanskeligheder med at fastholde deres faglige kompetencer og flere forhindringer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at 2 år med hovedansvaret for børn, familieliv og husholdningen i mange tilfælde vil sætte negative ligestillingsmæssige spor i den enkelte familie.

Den kommunale tænkning at der er penge at spare i kommunekassen er enormt kortsigtet. Vi mangler arbejdskraft i hele velfærdsområdet. Fag som i langt overvejende grad varetages at kvinder. At give tilskud til at et par hundrede kvinder trækkes ud af det aalborgensiske arbejdsmarked, hvor der er så hårdt brug for dem, er at spille hasard med den kommunale velfærd.

Vores socialdemokratiske statsminister forsømmer ikke en lejlighed til at fortælle os danskere, at vi skal arbejde mere. 

Hendes tone er indimellem så skinger, at den er svær at kapere. Men ikke desto mindre har hun ret i, at alle midler skal tages i brug for at motivere befolkningen til at arbejde mere og blive længere på arbejdsmarkedet. Det socialdemokratiske bystyre i Aalborg er på vej med et forslag, der går i den stik modsatte retning. Det ser ikke kønt ud.

Pakkes ind i ligestilling

Regeringen har fremlagt en forsvarsstrategi, der indebærer en kvindelig værnepligt.

Der er med andre ord i høj grad brug for kvinderne andre steder end i hjemmene. Regeringen vil opgradere antallet af værnepligtige til 5000 og forlænge værnepligten fra 4 til 11 måneder. Det er mange ressourcer, der skal trækkes ind i militæret, og som derfor kommer til at gå fra de andre velfærdsområder. Når kvinderne skal deltage i værnepligten handler det nok mest om at fordoble rekrutteringsgrundlaget, men forslaget pakkes nok så smart ind i behovet for ligestilling.

Nu har kvinderne i mange år haft mulighed for militærtjeneste, og det er ligestillingsmæssigt et gode. Der er mange kvinder i forsvaret i dag, men det er svært at se behovet for en formel lovbestemt værnepligt. 5000 værnepligtige er trods alt en lille del af en ungdomsårgang, og det burde være muligt at rekruttere det antal via frivillighed. 

Både når det gælder mænd og kvinder. Det handler i bund og grund om at gøre et job i forsvaret attraktivt nok. At gøre lønnen attraktiv og uddannelsesmuligheder så gode, at det forøger de unges muligheder for et godt job i det civile liv, når de skal videre efter endt militærtjeneste. Skulle nogle have lyst til at blive længere end de obligatoriske 11 måneder, så er det vel kun en fordel. Der er ikke mange virksomheder, der kan udvikle sig, hvis medarbejderne er en stadig strøm af praktikanter. Sikkert heller ikke forsvaret.

Den nuværende regering har en aktiv Ligestillingsminister, der til forskel fra sine forgængere gerne vil gå ind i debatten om ligestilling. Hun har kaldt modstanden mod kvindelig værnepligt for en røst fra 50`erne og hånet modstanderne for at være ligestillingsmæssig bagstræberiske. Måske skulle hun kigge lidt mere bredt på ligestillingen og også inddrage de ordninger, der reelt sætter ligestillingen i stå eller ruller den baglæns.

Ligestilling er mere end en fælles pligt til at deltage i vores forsvar.