Debat

Kritik: Enhedslistens angreb på topdirektører skyder helt forbi målet

- Er det virkelig et problem, at topdirektører har en høj løn? spørger Mohammad Rona.
- Er det virkelig et problem, at topdirektører har en høj løn? spørger Mohammad Rona. Foto: Lars Pauli

Opdateret 16. januar 2025 kl. 18:40

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

I et Facebook-opslag har Enhedslisten igen rettet skytset mod direktørlønninger og erklæret, at topdirektørerne kan holde fri resten af året, fordi de allerede har tjent, hvad en gennemsnitlig dansker gør på et helt år. 

Men bag den opsigtsvækkende retorik gemmer der sig et misvisende narrativ, der overser centrale dynamikker i vores økonomi.

For det første: Er det virkelig et problem, at topdirektører har en høj løn? Hvis en direktør skaber vækst, sikrer arbejdspladser og gør en virksomhed konkurrencedygtig på det internationale marked, bør de så ikke aflønnes derefter? Direktører på det niveau arbejder i et globalt marked, hvor deres kompetencer er eftertragtede. 

Hvis danske virksomheder skal fastholde de dygtigste ledere, kræver det konkurrencedygtige lønninger. Alternativet er, at de rykker til udlandet, og hvem skulle det gavne?

For det andet: Stigningen i direktørlønninger er ikke sket i et vakuum. I takt med, at virksomheder bliver større og opererer internationalt, stiger ansvaret og kompleksiteten i direktørens arbejde tilsvarende. Det afspejler sig i lønnen – præcis som det gør i andre brancher, hvor højt specialiserede medarbejdere får højere løn, fordi de skaber værdi.

Enhedslisten påstår, at "topdirektører selv beslutter deres løn." Men det er langt fra sandheden. 

Direktørlønninger fastsættes af professionelle bestyrelser, der repræsenterer aktionærernes interesser. Og hvem er aktionærerne? Det er ofte pensionskasser og investorer – altså ganske almindelige danskere, der via deres pensionsopsparinger er medejere af virksomhederne. 

Når direktøren skaber resultater, gavner det derfor også lønmodtagerne indirekte.

Det er desuden værd at huske, at den økonomiske ulighed i Danmark er blandt de laveste i verden. Mens vi diskuterer lønforskelle, bør vi ikke overse, at danske lønmodtagere generelt har gode arbejdsforhold, stærke fagforeninger og adgang til en robust velfærdsstat.

I stedet for at dæmonisere direktører bør vi fokusere på, hvordan vi sikrer, at endnu flere danskere får del i velstanden. Det kunne være gennem bedre uddannelse, teknologisk innovation og skabe rammer, der gør det lettere at stifte og drive virksomhed. På den måde kan vi skabe en større kage – til gavn for alle.

Direktørers løn kan virke ufattelig høj, men at gøre dem til skurke løser ingenting. Vi bør fokusere energien på at udvikle fremtidens Danmark frem for at slå ned på dem, der allerede er med til at skabe det.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden