Læser: Jeg er nabo til Musikkens Hus og har lagt mærke til noget skæmmende
Opdateret kl. 07:49
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Der er 28 springvand i Aalborg, men kun seks har sprunget i 2024 ifølge en Migogaalborg artikel fra april 2024.
Alle springvand er uden læk og kan springe, siger kommunen til mig, men på grund af besparelser i budgettet på 200.000 kroner i 2024 var der kun råd til at lade seks af dem springe.
Nu står springvandene til at få en yderligere nedskæring på 200.000 kroner i 2025-budgettet.
Skal springvand og byrummene omkring dem ikke være attraktive og aktive åndehuller for byens borgere?
Et springvand er jo samtidig et kunstværk.
Når vi taler byrum i Aalborg er der meget på spil, når Aalborg Kommune fattes penge.
Alle vil gerne se fremad og bygge deres "monument" for at gøre byen attraktiv at færdes i og at opholde sig i. Lykkeligvis får vi nu gang i Spritten.
Men alt for ofte "glemmes" og udelades dog en vigtig ting i forbindelse med byens rum: Vedligeholdelsen som følgesvend.
Ser herrens ud
Som nabo til, og derfor med kik over til Musikkens Hus og Musikkens Plads, er det skæmmende at se flere og flere af de indbyggede lyskasser i belægningen på Musikkens Plads gå ud.
Specielt når der i arkitekturskriftet henvises til de bølgende former, som udgørende et bindeled i arkitekturen mellem Limfjorden og Musikkens Plads fortsættende helt ind i Musikkens Hus.
Der er over 100 lyskasser, som er ude af funktion på Musikkens Plads, og samtidig er belægningen for en stor procentdels vedkommende knækket og er ujævn og ser herrens ud på grund af spildolie og fedtpletter efter arrangementer.
Få eller ingen penge, siger kommunen.
Musikkens Plads og området omkring udgør fortæppet til en god oplevelse i Musikkens Hus.
Kommunen har heller ikke midler til at gøre meget ved kedelige plantebede omkring Musikkens Hus, siger de.
Springvandet mellem Larsen Waterfront-bygningen og Musikkens Hus har vist nok aldrig sprunget.
Skal vi ikke se, hvilket kunstværk det er, og ellers hvorfor beholde det, hvis man ikke vil lade det springe?
Det synes kommunen egentlig heller ikke, men igen fattes kommunekassen penge, lyder det, for enten at lade det springe eller at kunne nedlægge det og omdanne stedet til måske en større grøn oase.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.