Læser: Er jeg socialist eller bare realist?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
El er noget, vi alle har brug for, og er afhængig af. Derfor bør elforsyningen nationaliseres.
Vi har oplevet, hvordan enkelte personer scorer milliongevinster på køb og salg af el – på andres bekostning.
Eksempelvis da Ukrainekrigen brød ud. De har givetvis ikke gjort noget ulovligt, men de har tjent tykt på andres ulyksaligheder og lidelser. Det er usmageligt.
Og i øvrigt – at læse en elregning og forstå den, det er for viderekomne. Men vi kan da se slutbeløbet. Og værsgo at betale.