Debat

Læser: Forening af miljøflippere skulle nedlægges ved lov

Skal sælerne fortsat fredes, spørger skribenten. Foto: Bente Poder 
Skal sælerne fortsat fredes, spørger skribenten. Foto: Bente Poder 

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er dog utroligt, at en såkaldt borgerlig fiskeriminister kan være med til en så tåbelig beslutning at forbyde fiskeri i dele af Kattegat.

Så vil man ikke glemme Læsø. 

Goddaw mand økseskaft!

Hvordan skal det kunne strikkes sammen - dels for fiskerne, fabrikken og de ansatte og de mange følgeerhverv?

Det var vist Danmarks Naturfredningsforening (DF), der bestilte og betalte en rapport om fiskeriet. Og nu følger regeringen disse miljøflipperes holdning.

Denne forening skulle nedlægges ved lov - de har alt for stor indflydelse på mangt og meget, uden de risikerer noget som helst!

Men alt kan forventes af det nuværende folketing. Løkke og Ellemann skulle bare have en ministertitel, og så var alt glemt om Mette Frederiksens SMS-sletninger og hendes ligeså kompetente departementschef, der nok var ophavsmand til sletteideen.

Nu er minkerhvervet fjernet, og landbruget skal nedlægges eller ændres til skovbrug og nationalpark, og så skal fiskerierhvervet samme vej.

Hvad med de 17.000 sæler der spiser 3-5 kg/ fisk i døgnet og de meget “ smukke” og sjældne 30.281 skarvepar, der indtager 400/gram fisk i døgnet.

Fortsat fredning - ikke DF?

Hvad bliver konsekvenserne for borgerne og Læsø Kommune?

Hvorfor er der ikke et gennemarbejdet oplæg på, hvorledes Læsø og borgerne skal overleve, idet den uforståelige beslutning offentliggøres?

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden