Man skriver naturligvis om den urkraft, som trak en til Thisted. 

En kraft, som man ikke kunne modstå at imødekomme. 

Derfor begyndte min tilværelse på grund af denne kraft, som fik mig trukket til Thisted, som værnepligtig ved civilforsvaret i Thisted.

Urkraften havde skabt i Thy i en 400-årig udvikling fra, at vi gik fra hovedgårdenes slaver til ligeværdige borgere i Thisted Kommune. 

Urkraften er i mytologien beskrevet som grisen Ymer, som alt liv udspringer af. 

Og det gamle Thysyssel har to sider, som grisen Ymer også har, en barsk side og en blid side. Symboliseret i Thysyssels ene side af det barske Kræn Vester, og på den anden side af den blide Limfjord. 

Da kristendommen kom til Danmark, blev urkraften symboliseret som en gave til os, og alle muligheder var skabt for os af en overordnet urkraft. 

Og det var den, jeg blev tiltrukket af, den nu 500-årige, at det handlede om at skaffe sig viden om alle de gaver, der lå foran os, hvordan de kunne bruges til at få sult og nød udryddet ved med lønkampe at skaffe os sociale forbedringer og gøre det i en demokratisk samfundsorden. 

Det første skridt, den 500-årige tog, var det, der samtidig blev gjort med reformationen, hvor vi danskere fik frihed fra pavestaten med den lutherske kirke. 

Den frihed falder sammen med Thys skabte købstad Thisted. 

Så frihed og købstad har en fælleshistorie, som kan beskrives som trællenes rejse mod friheden, og til at vi med tillært viden om mulighederne, vi havde fået på vores planet, af en overordnet urkraft. 

At kunne fastholde friheden. Og at skabe friheden. Og mulighederne for os alle høj som lav var en rejse, vi var 400 år om at opnå. 

Inden vi i 1920 havde opnået, at vi havde fået skabt og iværksat valgretten til alle danskere. Så vi med lovgivning kan opbygge det fællesskabssamfund, vi danskere kan enes om, og det gælder også for Thisted bys ledelse. Her ved 500-årsdagen. Valgretten er fundamentet.