For det første: Der skulle ydes økonomisk støtte til den ukrainske befolkning. 

For det andet: En massiv støtte til våben til den ukrainske hær. 

For det tredje: Hjemlig oprustning. Den danske befolkning skulle bidrage med økonomi til ovennævnte med at arbejde en ekstra årlig arbejdsdag. Det blev så store bededag. 

Det er i hvert fald sådan, jeg rundt regnet har opfattet det.

I og med, at jeg er gået på pension for mange år siden, vil jeg afholde mig fra at blande mig i, om det var rimeligt eller ej at inddrage store bededag som det redskab, der skulle fremskaffe den nødvendige økonomi til Ukraine, samt for at finansiere en nødvendig opgradering af det danske forsvar. 

Et dansk forsvar, der har hængt i laser i adskillige år. 

I princippet kommer det ikke til at vedrøre mig, at store bededag nu er en almindelig arbejdsdag. 

I min aktive arbejdsalder brugte jeg altid denne fridag til at ordne haven og købe friske blomster til blomsterkummerne. 

Men havde regeringen foreslået en skatteforhøjelse for at opnå samme provenu i stedet for, havde forargelsen nok ikke været anderledes. At pålægge danskerne ekstra udgifter har aldrig været populært.

Krigen stopper ikke af sig selv

Jeg tror såmænd nok, de fleste danskere mener, at det er strengt nødvendigt, at imødekomme det ukrainske forsvar med økonomiske støtte - og våben til at jage de russiske invasionsstyrker på porten.

Det nemmeste ville jo nok værre at lade ukrainerne sejle deres egen sø og blande Vesten og os udenom. 

Men vi kan jo risikere, at millioner af ukrainske flygtninge vandrer mod vest, og banker på Danmarks dør. Så dette alternativ er langt værre. Værre er måske, at Rusland ikke nøjes med at invadere Ukraine, men fortsætter mod vest. 

Så der er al mulig grund til at få stoppet Rusland.

Jeg tror ikke en millimeter på, at en fredsaftale kan indgås med præsident Vladimir Putin uden, at han stiller betingelserne. 

De slags mennesker er blottet for alle menneskelige følelser. Den krig stopper ikke, før de russiske invasionsstyrker er slået tilbage til egen territorium eller er godt og grundigt besejret.

Vi kan måske håbe på en intern splittelse i den russiske befolkning. Et vaskeægte oprør. Så uanset om vi vil det eller ej. Vi er en del af den russisk-ukrainske krig. 

Det har altid kostet ufatteligt mange menneskeliv og ødelæggelser af bibelske dimensioner at opnå fred. Så har jeg ikke nævnt det økonomiske tab, der er fulgt med i kølvandet.