Debat

Læser: Hvor længe dukker vi os? Er vi blevet så ringe, at vi tier?

I disse tider, hvor mange knæler og logrer for en anden førerskikkelse, tænker jeg over flere af Kaj Munks formuleringer, skriver en læser.
I disse tider, hvor mange knæler og logrer for en anden førerskikkelse, tænker jeg over flere af Kaj Munks formuleringer, skriver en læser. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Kaj Munks holdning til nazismen kender vi alle, men efter at han i en kort periode først i 30’erne var forblændet af dens styrke, tog han - efter at have lært om dens uhyggeligt farlige skyggesider - kampen op og blev mange danskeres talerør.

I skrift og tale. I digte og skuespil, utallige foredrag og ikke mindst fra sin prædikestol i Vedersø Kirke. 

Kaj Munk blev en indædt modstander af nazismen. Så stærk og farlig, at nazisterne myrdede ham 4. januar 1944.

Hans lig blev fundet i en grøft i Hørbylunde nær Silkeborg.

Kaj Munk mistede sit liv, men hans ord og tanker lever.

I disse tider, hvor mange knæler og logrer for en anden førerskikkelse, tænker jeg over flere af Kaj Munks formuleringer. 

Ét er, at jungleloven igen synes at være den stærkeste, hvor såkaldte gentlemen i jakkesæt langtfra har abers moral. 

Noget andet er tavsheden og målløsheden over, at en ny førerskikkelse som en anden bølle råber højt. Hvor længe dukker vi os?

Er vi blevet så ringe, at vi tier?

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden