Debat

Læser kritiserer DSB: - Jeg har svært ved at forstå logikken

PlanEnergi bosatte sig i sin tid i Skørping, fordi der er direkte togforbindelse i begge retninger, skriver Per Alex Sørensen.
PlanEnergi bosatte sig i sin tid i Skørping, fordi der er direkte togforbindelse i begge retninger, skriver Per Alex Sørensen. Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 10:56

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Fra 2026 ibrugtages eldrevne tog på strækningen fra Aarhus til Aalborg. 

Eldrevne tog accelererer hurtigere end dieseldrevne og kræver derfor ikke så lang tid til stop. 

Alligevel har DSB et ønske om, at IC-toget springer fem stationer (Skalborg, Svenstrup, Støvring, Skørping og Arden) over for at spare 17 minutter for rejsende mellem Aalborg og Aarhus. 

I forvejen er der lyntog hver time fra Aalborg, som sørger for timedrift mellem Aalborg og Aarhus.

Det betyder, at passagerer sydpå fra fem stationer skal med lokaltog til Hobro og skifte dér, for at passagerer fra Aalborg, som ikke kan finde ud af at tage lyntoget, kan spare 17 minutter.

Jeg må indrømme, jeg har svært ved at forstå logikken, men kan jo have misforstået situationen. Så DSB, forklar venligst, hvad der ligger til grund for ønsket.

PlanEnergi bosatte sig i sin tid i Skørping, fordi der er direkte togforbindelse i begge retninger. Vi har lige fornyet vores lejekontrakt, men fjernes IC-forbindelsen sydpå, betyder det en betydelig forringelse af de ansattes muligheder for effektiv togtransport. 

Så det er ikke sikkert, lejekontrakten fornys næste gang.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden