Nordjyske har igangsat en artikelserie om nordjyske bymidter under pres. 

De tomme butikker breder sig, og Nordjyske vil skabe dialog om, hvad der sker – det har jeg respekt for. 

Debatten er i disse dage og uger meget aktiv og interessant i Aalborg midtby og dens historiske bydele, hvor tomme butikslokaler møder aalborgenserne og besøgende med et trist udtryk.

Min diagnose er mere markant og grundlæggende: Byen går i opløsning – den forsvinder.

"Byen", som de græske tænkere benævnte "polis", blev opfattet som en samling af mennesker, der mødtes og udvekslede synspunkter, der kunne udvikle forståelsen af (og om) himmelrummet, guderne og de mere nære jordiske fænomener. Folket ("demos") skulle sørge for denne oplysning (omend folket kun var et stærkt begrænset udsnit af borgerne). Det var dette, der var rammen om livet i byen – i "bystaten".

Det var således her hos Platon og Aristoteles, at byen fik sit historiske fundament: her mødtes man i et fællesskab (pladsen, gaden, mødestedet) og demos: hvor folket diskuterede (dialog og udveksling af tanker). 

Polis og demos definerede byen og byens liv. Kort sagt: det var her, vores demokrati blev skabt i form af byen og dens fællesskab.

Byens økonomi, ”oikos”, som de gamle grækere opfattede som 'hus', 'hjem' og 'husstand', men også i videre forstand 'familie' og 'slægt' var byens livsform, og et emne og vilkår for fællesskabet.

Midtbyens opbygning

Tilbage i 1970'ernes Danmark blev der gennemført en række omfattende reformer, som stort set skabte det offentlige Danmark, vi har i dag. En del heraf var en planlovsreform, som rummede Danmarks første egentlige planlov.

Det interessante ved denne planlov var, at den i ånd og tekst byggede på samme idealer, som de græske filosoffer, når det handlede om byen. Især tre forhold skal fremhæves:

For det første er planloven den primære ramme om den fysiske og funktionelle udvikling af by og bydele. For det andet skal planloven sikre en koordineret fysisk planlægning af bolig, indkøbsmuligheder, transport, grønne områder, institutioner og så videre – alt sammen med det overordnede mål: at skabe de bedst mulige levevilkår for byens borgere. For det tredje har planloven klare bestemmelser om borgerinddragelse og fastlagte offentlighedsfaser.

Planlovens fædre havde klare forventninger om en kommunal planlægning, hvor hensynet til borgernes levevilkår og demokratiske interesser stod i front. Siden er der sket meget med planloven, især hvad angår kommunernes politiske håndtering. Dette gælder ikke mindst i Aalborg Kommune, hvor fire forhold synes kritisable.

Kritisable forhold

Det stærke fokus på byen og bydelen som ramme om borgernes hverdagsliv og levevilkår er blevet erstattet af et nyt "oikos", som er blevet til økonomisk vækst. Vækstakser og "developersites", hvor byggekapitalen opfører monotone boligområder i storskala.

Storcenterudvikling udenfor midtby og bydele, som tillades i strid med egne mål for prioritering af midtbyen. Etablering af nyt storcenter i strid med politiske mål i kommuneplanen i en tid, hvor midtby og bydele lider alvorlig butiksdød. Nogen "har lovet investor noget", får vi at vide.

Indsigelser fra borgere og erhvervsdrivende i midtby og bydele tilsidesættes konsekvent. Demos afløses af politisk prioritering af økonomisk vækst i ikke transparente beslutningsprocesser.

Kort sagt: Oikos og demos svigter polis – og byen forsvinder. Eller på nordjysk: Når kapitalen beslutter sig for at opløse Aalborg midtby og dens bydele, og byrådet bakker op, så svigtes folket, bylivet, handelen og byen forsvinder.

Som positivt input til den igangværende bymidtes udfordringer vil jeg anføre en række vigtige forhold som må være tilstede i den videre udvikling og planlægning for bymidternes overlevelse.

Her skal byrådet sætte ind

For det første må byrådet sætte byen og bydelene øverst på dagsordenen – og godkende en vision for dette, som hele byrådet understøtter. Visionen kunne i første omgang fokusere på midtbyen og de historiske bydele: Vejgaard, Vestbyen, Nørresundby.

Visionen må bygge på data om "faktuelle forhold og givne forudsætninger". Hvad kan de enkelte udvalg levere i midtby og bydele? Hvilke levevilkår og bymiljø skal sikres i midtby og bydele og hvordan? Hvor stor er den samlede kage, som forbrugerne leverer, og hvor stor en del af denne kage skal sikres i midtbyen og bydelene. Kort sagt: Faktabaserede forudsætninger er visionens grundpiller.

Dernæst må der etableres "faktabaserede løsningsforslag", hvor midtby og bydele prioriteres i samtlige kommunale forvaltninger, borgernes levevilkår og fremtidige hverdagsliv prioriteres, handels- og forretningsliv prioriteres, som samlede transparente fremtidsperspektiver for midtby og bydele.

De faktabaserede løsningsforslag skal følges af "realistiske handlingsanvisninger", som kan danne grundlag for visionens realisering i midtby og bydele.

Endelig må visionsarbejdet fra start til slut foregå transparent og åbent i dialog med alle borgere og forretningsdrivende i midtby og bydelene. Målet må være, at midtbyen og bydelen bliver attraktive at besøge og bo i, at bymiljøet er inspirerende og attraktivt, at der er stor tilgængelighed for alle trafikanter, og at identitet, kulturelle oplevelser og særpræg understøttes, herunder via bedre udnyttelse af byens pladser og samlingssteder.

Visionen skal sikre, at oikos og demos støtter udviklingen af polis og bevarer byen.