Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg var for et stykke tid siden til en begravelse i Ingstrup Kirke, hvor vi blandt andet sang den smukke salme "Det dufter lysegrønt af græs". I en situation, hvor der skal siges et jordisk farvel til et menneske, som har betydet meget for alle de tilstedeværende i kirken – især naturligvis de nærmeste pårørende – er det livsbekræftende midt i sorgen og savnet, både at høre præstens kloge og meningsfulde ord om liv og død, ligesom salmesangen er med til at gøre en trist og vemodig stund også til en stund, der sår et frø af glæde og taknemmelighed over den Guds gave, livet er.