Nordjylland bliver stærkere, når flere uddanner sig
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.
Da landinspektøruddannelsen kom til Nordjylland i 1768 var det i erkendelse af, at uddannelse er vigtigt i hele landet. Senere kom flere videregående uddannelsesinstitutioner til og blev til det nordjyske universitet, vi i dag kender.
Socialdemokratisk politik har altid handlet om, at understøtte vores samfund og give den enkelte frihed. Derimod har den aldrig handlet om, at nogle uddannelser var bedre end andre. Det gælder fortsat. Kortere uddannelser er mindst lige så værdifulde som de længere. Og længere uddannelser er lige så vigtige som de kortere. Det er netop samspillet mellem forskellige uddannelser, som gør Danmark til et stærkt samfund – og Nordjylland til en stærk region.
Selvfølgelig skal det også være sådan, at vores unge uddanner sig til noget, hvor der er et job i den anden ende. Vi skal også gøre alt, hvad vi kan, for at klæde unge på til at vælge den bedste uddannelse for dem. En uddannelse, som de både har interessen og kompetencerne til at gennemføre, så de ikke risikerer at indkassere et stort personligt nederlag, der kan følge med at må stoppe før tid. Men det betyder selvsagt ikke, at vi skal tale uddannelser ned. Heller ikke universitetsuddannelserne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.