Jeg har længe som forælder og fagperson stået på sidelinjen med en oplevelse af, at Rebild Kommune har skåret ind til benet på skoleområdet. 

Det sidste halve år er der skåret så langt ind, at der er frit udsyn til knoglerne i vores folkeskolers skelet.

31. januar sagde vores børn på Karensmindeskolen i Støvring farvel til deres skoleinspektør gennem seks år, Henrik Johannes Weinkouff. 

Det var på mange måder trist.

Trist, fordi Henrik Weinkouff har gjort det godt som skoleleder. Trist, fordi skolen står over for en turbulent periode. Allermest trist, fordi Rebild Kommunes skolechef, Lene Hvilsom Larsen, og Henrik Weinkouff begge oplyste via Aula tidligere på måneden, at samarbejdet stopper efter flere samtaler, der især har koncentreret sig om skolens økonomiske situation.

Nedskæringerne er synlige

Før sommerferien 2023 varslede Rebild Kommune endnu engang store nedskæringer på blandt andet skoleområdet.

På Karensmindeskolen har vi forældre for eksempel set konsekvenserne i form af, at støtten til børn med udfordringer gik fra at være lille til endnu mindre, skolebiblioteket lukkede, og alle former for ture ud af huset og traditionsrige arrangementer i skolen blev afskaffet.

Samtidig er børnetallet i skolen stigende, og de fysiske rammer er presset til det yderste.

Mine børn har ikke særlige støttebehov, og de er glade for skolen, deres klasser, og skolens voksne, som knokler hver dag for at give alle børn en god skolegang. 

Men uanset hvor meget den enkelte lærer eller pædagog er på overarbejde for at sikre vores børns trivsel, undgår det ikke at kunne mærkes på både børn, voksne og bygninger, når der endnu en gang skæres ned.

Underprioriteret folkeskole

Jeg er dybt bekymret over situationen både som mor og som fagperson. 

Til dagligt går jeg nemlig på arbejde som psykolog med speciale i autisme og ADHD.

Her ser jeg også tydeligt konsekvenserne af en underprioriteret folkeskole.

Flere og flere børn og unge mistrives i en grad, hvor det er vanskeligt at gå i skole, og det har ikke kun kæmpe menneskelige omkostninger for det enkelte barn og dets familie. 

Det har også store omkostninger for de muligheder, de får videre i livet, og den støtte, de får brug for fra kommuner og uddannelsesinstitutioner, når de går ud af folkeskolen med en rygsæk fyldt med alt for mange svære oplevelser.

Skal vi vente til 2030?

Nordjyske har 30. januar beskrevet, at Rebild Kommune bruger tiende færrest penge på folkeskolen målt pr. elev, når man kigger på landsgennemsnittet. Og færrest i Nordjylland.

I artiklen 30. januar citeres medlem af Børne- og Familieudvalget, Peter G. Hansen (S), for at sige, at der ikke er hurtige løsninger på de store strukturelle problemer i kommunens måde at fordele midlerne til skolerne på.

Han citeres samtidig for at sige, at politikerne har opmærksomhed på den bekymrende situation. Men han beskriver også, at kommunes aktuelle tidshorisont er år 2030, før der er udsigt til en anden struktur, som kan bedre de store økonomiske problemer.

Hvis vi skal vente til 2030, før der er bedre løsninger, betyder det, at mine børn i hhv. 3. og 4. klasse er gået ud af folkeskolen. Det må simpelthen kunne gøres bedre!

Vi kan ikke vente! 

Rebild Kommunes ansvarlige politikere på skoleområdet skal tilføre de nødvendige midler til skoleområdet Nu!