Debat

Per Clausen: Lad de rigeste betale for den grønne omstilling

Per Clausen er spidskandidat for Enhedslisten i Aalborg Kommune.
Per Clausen er spidskandidat for Enhedslisten i Aalborg Kommune. Foto: Kim Dahl Hansen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Asser Mortensen har selvfølgelig ikke ret, når han i Nordjyske den 7. maj skriver, at jeg med Enhedslistens forslag om at etablere en togfond vil stoppe den grønne omstilling i Nordjylland.

For det første vil jeg arbejde for, at den europæiske investering i bedre togforbindelser i EU også omfatter en elektrificering af skinnenettet nord for Aalborg og udvidelse af skinnekapaciteten her. 

Det er helt nødvendigt, hvis vi vil bevare de gode færgeforbindelser til Hirtshals og Frederikshavn. 

Uden dem vil turismen og beskæftigelsen i Nordjylland lide voldsom skade.

For det andet vil Enhedslisten skaffe langt flere penge til en retfærdig grøn omstilling - også i Nordjylland. De penge vil vi skaffe ved at lade de største forurenere og udledere - og de rigeste - betale mere til denne opgave.

Nyt nyhedsbrev fra Nordjyske Debat

Få de seneste debatindlæg direkte i din indbakke.

Skriv dig op til nyhedsbrevet lige her.

Vi foreslår, at vi i EU aftaler at indføre en ekstra skat på den rigeste ene procent i alle EU-landene, hvor pengene går til udgifter i forbindelse med den grønne omstilling. 

Det er rimeligt og retfærdigt set i lyset af den voldsomme stigning i indtægterne, som denne gruppe har haft i de senere år - samtidig med at deres skat er blevet sat ned. 

Denne gruppe bidrager i øvrigt også langt mere til udledning af CO2 til skade for klimaet end andre med lavere indkomster. Så også af den grund er det rimeligt, at de bidrager lidt mere.

Vi foreslår også, at der i EU-landene (gerne i samarbejde med andre lande) indføres en lille skat på finansielle transaktioner. I kraft af disse transaktioners omfang vil det alligevel give et stort beløb.

Hertil kommer, at vi foreslår, at vi i EU gennemfører en aktiv indsats for at stoppe, at virksomheder og rige mennesker placerer deres penge i skattely.

Alt i alt vil Enhedslistens samlede forslag sætte mere - ikke mindre - gang i den grønne omstilling.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden