Reformen begynder nu så småt at kaste lidt lavere sagsbehandlingstider af sig, og mon ikke vi om et års tid kan se mere markante fald i ventetiden.

Men vi skal ikke stoppe her og erklære os tilfredse med, at 28 måneders ventetid på en byretsdom måske reduceres til 20 måneder. 

For eksempelvis for den kunde, der har fået udført et mangelfuldt byggeri, er det alt for lang tid at vente, som oftest med den konsekvens, at bygmester er gået konkurs, når dommen afsiges. 

Blandt andet derfor skal ventetiden nedbringes yderligere.

Allerede i forbindelse med reformen af domstolene foreslog jeg, at vore domstole i langt højere grad blev opdelt og specialiseret. 

I dag dømmer dommeren om formiddagen i en entreprisesag og om eftermiddagen i en straffesag eller i en faderskabssag. 

Dommere er ikke alt-vidende, og det kan ikke være rationelt totalt at undlade en vis form for specialisering. 

Det er som bekendt helt sædvanligt både hos politi, anklagemyndighed og på advokatkontorer, alt sammen med den virkning, at sagsbehandleren ikke skal begynde "fra bunden" i områdets jura, men derimod kan opnå en vis forudgående viden på området. 

De indviklede økonomiske sager er eksempler på sager, der burde samles hos en eller to byretter i Jylland, der således kan forventes at opnå erfaring og hurtighed på dette område.

De personer, der har fulgt for eksempel nogle af banksagerne mod direktører med mere efter finanskrisen, har således i flere tilfælde været overrasket over det konkrete vidensniveau hos den domstol, der måske er vant til at behandle mange andre og langt enklere sager.

Men nu sker der noget. 

Justitsministeriet har blandt andet på min foranledning nu nedsat et udvalg, der sammen med andre forhold også skal se på specialisering indenfor domstolssystemet. Vores dygtige dommere er som nævnt ikke altvidende, og en specialisering må bestemt antages at kunne give en bedre og hurtigere sagsbehandling.

For ventetid er også retssikkerhed. Og ventetiden skal ned.