Debat

Simon Kollerup: Fremtidens gymnasie baner vejen for over 1000 flere unge i Nordjylland

Ifølge MF, Simon Kollerup (S) er der mange flere unge i Nordjylland, som i fremtiden vil få en studenterhue. 
Ifølge MF, Simon Kollerup (S) er der mange flere unge i Nordjylland, som i fremtiden vil få en studenterhue.  Foto: Bo Lehm

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Rigtig mange unge i Danmark er usikre på, hvad de gerne vil lave, når de bliver færdige med folkeskolen. Skal de vælge gymnasiet eller en erhvervsuddannelse? 

Det første er kun muligt, hvis de opfylder karakterkravet, og det andet kan opleves meget uoverskueligt, fordi der er mere end 100 erhvervsuddannelser at vælge mellem. På den måde falder mange unge i dag ofte ned mellem to stole, og det synes vi i Socialdemokratiet ikke kan være rigtigt.

Derfor har vi taget ansvaret på os og sat os i spidsen for at tegne et nyt uddannelseslandskab. Vi vil give flere unge bedre tid til at finde ud af, hvad de gerne vil, og for at udforske deres interesser for både det boglige og det praktiske på én uddannelse.

Det gør vi med den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasiale uddannelse, epx. Og vi giver alle unge adgang, der består folkeskolens afgangseksamen. Her vil unge blive præsenteret for både teoretisk viden og praktiske færdigheder, og for eksempel gennem simulationstræning få indblik i, hvordan det er at arbejde med pædagogik i en børnehave.

Det bliver også en mere fleksibel ungdomsuddannelse, end vi kender dem normalt. Eleverne kan bygge faglige niveauer på uddannelsen undervejs, som deres interesser og faglige kompetencer udvikler sig. På den måde vil de opleve åbne døre hele vejen.

Epx betyder altså, at vi giver mange flere unge mulighed for at vælge en ungdomsuddannelse, der passer til dem. Helt konkret viser en ny undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, at vores nye uddannelsesudspil kan føre til, at hele 1088 flere unge i Nordjylland får en studenterhue på, der åbner døre til både erhvervs-, professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser.

Det er altså rigtig mange unge, som vi nu giver mere tid.

Og som vi ikke tvinger ud i at vælge en retning, de endnu ikke er klar til at vælge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden