Mette Præstegaard mener, at avisen er blevet en kloning af Billed-Bladet og et dameblad, og efter hendes opfattelse skyldes forandringen den nye chefredaktør, som har siddet i stolen i knap et år. 

Det er en meget forenklet måde at se ændringen på. 

Og det er utopisk at tro, at en ny ansvarshavende kan vende skuden, så den sejler tilbage til gamle dage.

Helt tilbage i juni 2008 skrev jeg en klumme med overskriften "Mit daglige ugeblad". 

På det tidspunkt så jeg den forandring, der er blevet mere og mere tydelig henover rigtig mange år og med tre eller fire chefredaktører ved roret. 

Ændringerne i avisens indhold skyldes ikke en ny chefredaktørs gode ideer og nye koncepter, men snarere vilkårene på avismarkedet. 

Gamle nyheder

Mette Præstegaard efterlyser mere nyhedsstof, og jeg er tilbøjelig til at være enig med hende. 

Nyhedsstof er for mig indbegrebet af en avis og hele formålet med at øse tusindvis af årlige kroner ud på et abonnement. 

Det er bare ikke så enkelt. 

Nyhedsstoffet flyder ind over os i en lind strøm via tv og digitale medier hele døgnet. Vi kan når som helst orientere os om, hvad der sker både lokalt og ude omkring i verden. Vi ikke bare kan det, vi gør det også, og vi er derfor så velorienterede, at ingen avis kan følge med.

Når vi sidder med morgenavisen, vil vi oftere og oftere opleve, at det, vi læser, er gamle nyheder.

Og i takt med det falder interessen for avisen støt og roligt. 

Vi, der har holdt avis i 50 år, holder nok ved. Af tradition, af veneration for avisen, eller fordi vi ganske enkelt ønsker at støtte den lokale avis som en vigtig formidler af synspunkter og holdninger og et væsentligt element i vores demokrati.

Har unge tid til avis?

Men hvad med de unge? 

Jeg kender ingen under 50 år, der holder avis. Unge orienterer sig løbende via digitale platforme. 

Når de er ude af løbe, når de venter på, at et barn skal blive færdig med en fritidsaktivitet, når de venter på bussen og sågar, når de cykler, kommer mobiltelefonen frem til en hurtig gennemgang af nyheder, mails eller opslag på Facebook. 

De har ikke tid til at fordybe sig i avisstof, og de forestiller sig ikke, at nyheder er noget, de skal have via morgendagens avis. 

Og de tænker slet ikke, at nyheder er noget, de skal betale for.

Det er for mange unge helt utopi at betale 8500 årlige kroner for Nordjyske som papiravis eller det halve for den digitale udgave (adgang til Nordjyske.dk koster 1199 om året, red.). 

Gang på gang kan man på Nordjyskes digitale platforme se, at der udtrykkes undren over, at man ikke kan læse hele teksten på dette eller hint opslag. 

Hvis Føtex har smagsprøver på Sommergriller fra Gjøl, er der ingen, der forestiller sig, at man får en hel pakke gratis med hjem, men når Nordjyske lægger en smagsprøve ud på nettet, bliver folk sure over, at de ikke kan læse hele artiklen. 

At de skal købe adgang, er for mange helt ude i hampen.

Bevidst strategi

Nordjyskes chefredaktør Kevin Walsh forklarer, at avisens prioritering af "ugebladsstoffet" skyldes, at det er emner, der er relevante for læserne. 

Jeg skal ikke betvivle, at artikler om skilsmisse, deleordninger og barselsorlov er emner, som mange især yngre kvinder kan spejle sig i, og da det er en bevidst strategi for Nordjyske at tiltrække de 30 til 50-årige, så er det naturligt at sætte fokus på relevante emner for den aldersgruppe. 

Om strategien lykkes, ved Nordjyskes chefredaktør bedre end mig. 

Jeg kan kun håbe, at de yngre generationer også økonomisk vil understøtte Nordjyllands lokalavis.

En lokalavis skal naturligvis beskæftige sig med lokalt stof, men også her melder udfordringerne sig. Nogle klager over, at der ikke skrives om Skaldyrsfestivalen på Mors eller et musikarrangement i Øster Hurup. 

Men når det lokale stof bliver omtalen af, at Hotel Nor har indkøbt 32 Puch Maxier, som osende trilles rundt i landskabet af turister og andet godtfolk, eller at en isbar i Aalborg er på jagt efter nye lokaler, så er det altså for småt.

En vågen og aktiv lokalavis

En lokalavis skal have fokus på udviklingen i landsdelen og ikke mindst de politiske beslutninger, der tages i landsdelens 11 byråd. 

Da halvdelen af Nordjyllands befolkning bor i Aalborg, er der en naturlig forventning om, at Nordjyske i særlig grad er borgernes vagthund over for de politiske beslutninger og trakasserier i Aalborg.

Nordjyske afdækkede gennem en række artikler vilkårene, beslutningerne og den politiske involvering, da Frederikshavns Havn blev kommunal. 

Det var flot arbejde, og den slags indsatser må meget gerne fylde langt mere i avisen. 

En vågen og aktiv lokalavis er nu engang garant for, at sammenspiste og mere eller mindre lyssky politiske prioriteringer og beslutninger ikke finder sted.

Men først og sidst hænger Nordjyskes muskler og muligheder for at levere et læseværdigt og vedkommende produkt sammen med nordjydernes lyst til at betale for varen. 

Nordjyskes stofstrategi er Samfund, Erhverv, Sport og Nordjydernes liv. 

Nordjyske har dermed vist den vej, der skal køres på. 

Men det er nordjyderne, der beslutter, om de vil køre med.