I et dagbogsformat får vi indblik i 35-årige Mie Myhrens følelsesliv som skilt med deleordning, og i en anden artikel fortæller den nye mor, 32-årige Nana K. Friis-Jakobsen, om at føle sig angrebet for frivilligt og i enighed med sin kæreste at have valgt at holde en kort barsel.

Et læserbrev fra forleden har imidlertid fået mig til at gå en lidt anden vej. En læser ved navn Mette Præstegaard har lagt mærke til, at journalistikken i Nordjyske har ændret sig. 

Og hun er ikke glad.

En mærkelig størrelse, der minder om en kloning af Billed-Bladet og et dameblad med kæmpebilleder og damebladsartikler om nutidens klynkende og selvhøjtidelige kvinder, kalder vores utilfredse læser Nordjyske. Av.

Fingeren peger hun i retning af den nye ledelse, og da jeg er den eneste nye i den redaktionelle ledelse det sidste år - og samtidig har ansvaret for indholdet i Nordjyske - tænker jeg, at det kritiske indspark er stilet til mig.

Mette Præstegaard savner nyhedsstof – og mener at tale på manges vegne. Jeg kan forsikre vores læsere om, at nyheder fra hele Nordjylland fortsat er en essentiel del af vores journalistik hver eneste dag. Samtidig er det korrekt, at vi har valgt at supplere vores produkt med andre formater - bl.a. ved at dække nogle af de emner, der optager vores læsere, men som ikke nødvendigvis er en klassisk nyhed eller relaterer sig til et postnummer eller en begivenhed.

Vi etablerede i november sidste år redaktionen Nordjydernes liv, der skriver om skilsmisser og barsel, som i Mies og Nanas tilfælde, men også om kærlighed, relationer, opdragelse, mental sundhed og mange andre emner.

Det har vi gjort, fordi vi ønsker at beskrive det, der er relevant for vores læsere, og som optager dem allermest.

For mig er det relevant, at vi er til for Nordjylland og skal tage nordjyderne alvorligt.

Det er relevant, at vi er først med de vigtigste nyheder for nordjyderne.

Og det er relevant, at vi tager de emner op, der fylder hos nordjyderne – og dækker dem seriøst og ordentligt.

Og det gælder også de emner, som jeg har beskrevet ovenfor. Det er indhold, jeg er stolt af, og det er indhold, som bliver modtaget godt af mange læsere, hvilket vi kan se på læsertallene på Nordjyske.dk.

Jeg er altid glad for feedback på Nordjyskes journalistik, og jeg er altid klar til at diskutere Nordjyskes nye indholdsstrategi, men jeg er derimod lidt ked af Mette Præstegaards nedladende måde at beskrive journalistikken og de modige kvinder, der står frem som "klynkende" kvinder.

I stedet for at slå sig på nye formater med kilder, som Mette Præstegaard muligvis ikke kan identificere sig med, så håber jeg, at hun fortsat vil læse med og blive klogere på ”nutidens selvhøjtidelige kvinder”. Og samtidig kan hun fortsat læse de mange nyheder og klassiske formater, der til stadighed udgør størstedelen af vores journalistik.

Og lad mig dermed slutte, hvor jeg begyndte med en ros til Nana og Mie – og alle andre nordjyder, som tør stå frem i Nordjyske. Med deres ærlighed og åbenhed bidrager de til, at vi forstår os selv og hinanden bedre.