Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg sidder med min bærbar og skriver dette indlæg på en bænk på Nykøbing Mors kirkegård. 

Kirkegården er valgt, da stedet, omgivet af gravpladser, på godt og ondt, er meget rammende for det ubegribelige nedværdigende menneskesyn og svigt, jeg her kortfattet vil sætte nogle tanker og ord på.

I håbet om en forandring.

Et spinkelt håb. Men alligevel et håb. 

Ude i den horisont, som egentlig ikke er der, hænger mørke og truende skyer. Der er vindstille, og vejret er råkoldt.

Jeg er vred, frustreret og uforstående, men mest af alt er jeg sørgmodig over, hvordan de praktiserende læger og sundhedssystemet generelt mener, at nogle patientgrupper er værd at redde fra deres potentielt dødelige sygdom, mens en anden, en stigmatiseret og rubriceret patientgruppe, sendes hjem til den visse død.