Laigaard: Jeg har kæmpet!
Peter Laigaard (LA) var en skuffet mand, da det kom frem, at han ikke får en plads i Frederikshavns byråd
FREDERIKSHAVN: Peter Laigaard fra Liberal Alliance har ført en meget aggressiv valgkamp, men valgresultatet viste, at han ikke får en plads i det kommende byråd i Frederikshavn Kommune.
- Jeg har kæmpet så meget for det, men jeg var mentalt indstillet på, at jeg ikke kom ind alligevel, sagde en heftigt rygende Peter Laigaard uden for Arena Nord efter at have fået at vide, at ganske få stemmer skilte ham fra en plads i det nye byråd.
Peter Laigaard kan dog ikke sige, om valgresultatet betyder et farvel til politikken.
- Det er nok ikke lige i aften, jeg skal tage stilling til det, sagde han.
Peter Laigaard blev i 2009 valgt ind i byrådet for Venstre, men valgte at træde ud af Venstre og var i stedet med til at stifte lokalforeningen af Liberal Alliance i Frederikshavn.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.