Morsø

Lam på menuen

LImfjordens Hus i Glyngøre vil slå rekord på 16 variationer af lammekød

Sidste år kunne gæsterne sætte tænderne i 16 forskellige ?variationer af lam. Foto: Limfjordens Hus
Sidste år kunne gæsterne sætte tænderne i 16 forskellige ?variationer af lam. Foto: Limfjordens Hus

GLYNGØRE: Spisestedet Limfjordens Hus i Glyngøre holder for tredje år i træk Lammeaften.

Kok på Limfjordens Hus Daniel Justesen vil i løbet af aftenen servere forskellige retter af lam og andre kulinariske oplevelser, der fortæller, at foråret er over os.

- Sidste år nåede vi 16 forskellige variationer af lam, og det slår vi naturligvis i år, fortæller Daniel Justesen.

Lammet, der er på menuen, har græsset på markerne udenfor Glyngøre og leveres af lammeavler Karsten Villadsen.

- Det er vigtigt for mig at vide, hvor mine råvarer kommer fra, og at de er af god kvalitet. Sammen med Karsten sikrer jeg mine gæster en god lokal smagsoplevelse af højeste kvalitet, siger Daniel Justesen.

Årets lammeaften afholdes 20. april.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden