Landsbyliv under lup

Landsbyernes fremtid blev debatteret på Astrup Skole.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ildsjæle er vigtige for landsbyernes overlevelse lød det mandag eftermiddag fra mange af de fremmødte i gymnastiksalen på Astrup Skole. Vær stolt af din landsby og sørg for at få fortalt, hvad der gør den god. Foto: Kurt Bering

Udkantsdanmark. Udkantsland. Vandkantsdanmark. Den rådne banan. Kært barn har mange navne og mange af dem blev brugt, da Astrup Skoles gymnastiksal i går eftermiddag var rammen om en visionsworkshop arrangeret af Aalborg Universitets Matchmaking. Worshoppen blev styret af PhD-stipendiat Ellen Raunsmed fra Aalborg Universitet, som kender til problematikken. Hun bor i Hundelev. Borgmester Arne Boelt (S) efterlyste på workshoppen først og fremmest fælles syn på sagen. Nogle landsbyer forlanger bedre busforbindelser. - Mange husstande i landsbyerne har to biler. Hvornår er det så lige, at de tager bussen, spurgte Arne Boelt. - Hvad med i stedet at arranger busforbindelser, som kan bringe folk sammen til for eksempel en tur i Vendsyssel Teater eller et lignende arrangement. Er det i virkeligheden den måde, vi skal arrangere de almindelige busruter på, spurgte Arne Boelt. Skolebusser undtaget. - Er det i øvrigt skolen og købmanden, som holder liv i landsbyerne. Eller er det virkeligheden en eller to ildsjæle, som ser mulighederne i stedet for at se "hullerne i osten"? Arne Boelt varslede, at foreninger i landsbyerne i fremtiden må indstille sig på at rykke sammen i færre lokaler, der til gengæld bliver fyldt af liv, fordi de bruges hele tiden. Lektor Jørgen Møller fra Aalborg Universitet skød med skarpt mod det, han ser som idylliseringstendenser i debatten. Han har boet mange år i en landsby ved Randers og mener, at man i landsbyerne skal være stolte over at komme fra udkantsdanmark. - Jeg er erklæret landsbytosse, men ikke ukritisk, sagde Jørgen Møller. Han er byplanlægger og mener, at langsigtet planlægning, hvor hver enkelt landsby specialiserer sig og bliver for eksempelvis miljølandsby eller kunstnerlandsby, er vejen frem. - Der skal derefter skabes et netværk mellem alle landsbyerne. Ingen landsby har det hele, men sammen har vi alt. Det har vi også om 25 år, hvis vi gør det sådan, sagde Jørgen Møller. Han advarede mod at tro, at landsbyerne kan reddes af enkeltprojekter - en tendens han kaldte projektitis. - Man får ikke lavet det, der er brug for, men det, der kan søges penge til, sagde Jørgen Nielsen. Han modstillede ildsjælenes anarkistiske indstilling med behovet for langsigtet planlægning. I salen sad en ægte ildsjæl. Lars Sams fra Tversted har blandt andet har været medinitiativtager til den succesrige jazzfestival Tversted Jazzy Days. Han tror på, at ildsjæle er nødvendige og ser med skepsis på planlægning som landsbyernes eneste redningsplanke. Han mener, at sammenholdet i en by skabes af ildsjæle, som tager initiativ til fællesprojekter, som borgerne deltager i. Derfor bliver borgere glade for at bo i deres landsby. Det får også nye til at flytte til byen. - Tversted har været god til at tiltrække borgere blandt andet fordi vi har gjort meget for børn. Det er vejen frem, vurderer Lars Sams, som blandt andet har været involveret i at lave en skaterbane til børn. Input fra workshoppen går videre til den nationale visionsgruppe, som ministeriet for By, bolig og landdistrikter har nedsat for at give et bud på landsbyernes forhåbentlig lyse fremtid.